Annoncer
Møder 2015

Meeting3

 

Referater fra 2015

 

 

 

  • Referat af bestyrelsesmøde den 9. december 2015

 Deltagere

Børge Larsen (BL)
Elin Brandt Jensen (EBJ)
Erik Røder (ER)
Gitte Schmidt (GS)
Lene Schnoor (LS)
Anders Enggaard (AE) – ref.

Afbud

Kjeld Christensen (KC)
Niels Harsberg (NH)
Bente Juul (BJ)

1). Godkendelse af dagsorden

Godkendt. Aftalt at sekretæren er ordstyrer på bestyrelsesmøderne.

Suppleanter deltager i bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret.

BL udsender dagsorden ved mail, 8 dage forud for bestyrelsesmøderne.

Afbud til mødevært.
BL oplyste, at han har til hensigt at køre en flad organisation, hvor bestyrelsen tegner foreningen. Det betyder, at bestyrelsesmedlemmer, som agerer på foreningens vegne, orienterer bestyrelsen ved mail, snarest belejligt.

2). Godkende og underskrive mødereferat fra den 23. november.

Referat godkendt og underskrevet. Formanden inddriver underskrifter fra fraværende og medbringer underskrifterne til møde i banken, i forbindelse med at NB overdrages kassererposten.

Sekretæren (AE) opbevarer mødereferater.

3). Nyt fra formand

Ingen bemærkninger

4). Nyt fra kasserer

NH deltog ikke i mødet.

BL redegjorde for sagsgang i forbindelse med kassererskiftet.

5). Nyt fra øvrige

AE oplyste, at der var kommet svar fra Beredskabsstyrelsen, på den afgåede formands (SL) henvendelse vedr. de planlagte reduktioner af brandvæsnet i Norddjurs Kommune.

Beredskabsstyrelsen har udtalt sig kritisk overfor kommunen, i forhold til de planlagte reduktioner.

Bestyrelsen følger udviklingen tæt, vedrørende udviklingen for Nordkysten og Fjellerup Brandstation.

Henvendelsen og udtalelsen vedhæftes referatet.

6). Evt. nyt ved tennisbanerne

Punktet vedrører vedligeholdelsesarbejder, da KC ikke deltog i mødet.

BL opfordrede bestyrelsesmedlemmerne til at besigtige banerne og de omkringliggende arealer, inden næste møde.

Drøftet fremtidig anvendelse af den tidligere legeplads. Punktsættes til næste møde.

7). Aktivitetskalender 2016 – forslag, evt. beslutning og ansvar

Tovholdere fordelt f.s.v. angår Borgerforeningens aktiviteter.

Hjælpere til de enkelte aktiviteter aftales på forudgående bestyrelsesmøde.

Drøftet 4. maj og  Sct.Hans. Enighed om, at det vil styrke disse aktiviteter, hvis der kunne findes en relevant taler, til hver af disse aktiviteter.

8). Evaluering af juletræstænding på David Jensens Plads

EBJ oplyste, at aktiviteten var forløbet planmæssigt med ca. 50-60 deltagere. Der var tørvejr under hovedparten af aktiviteten

Det overvejes at udvide denne aktivitet med en julemand. Punktsættes til efterårsmøde.

9). Guiden 2015

EBJ orienterede om status for Guiden 2015, herunder tilbageværende, begrænsede oplag.

Der aftaltes procedure for omdelingen i sommerhusområder, så spild undgås. Således afleveres Guiden alene i huse med intakt postkasse.

Aftalt uændret oplag for 2016 på 7.000 stk.

Aftalt, at Borgerforeningen omtales tydeligt i guiden, herunder oplysninger om medlemskab.

Tegningslister udleveret til bestyrelsen, med fordeling af opgaverne.

Proces:

20. januar 2016:                          Frist for annoncetegning

25. februar 2016:                        1. korrektur tilgår EBJ, som omdeler til bestyrelsen.

3. marts 2016:                              2. korrektur tilgår EBJ, som omdeler til bestyrelsen.

18. marts 2016:                            Guiden 2016 leveres

10). indkrævning af kontingent

Uændret procedure. Fordelingen af opgaven punksættes til møde nr. 2/2016.

Indkrævningen koordineres evt. med runddeling af Guiden 2016.

11). Hvad gør vi med de 9 infoskærme, vi har stående hos handlende i byen

Enighed om, at skærmene skal opdateres regelmæssigt, med differentieret interval i forhold til sæson og omfanget af aktiviteter.

BL undersøger, om WEB-master vil indgå i opgaven med opdatering af skærmene.

Bestyrelsen overvejer fremtiden for INFO-skærmene. Punksættes til næste møde.

12). Eventuelt

GS spurgte til avisannoncering af foreningens aktiviteter.

Ingen havde indtryk af, at manglende avisannoncering af aktiviteterne, havde haft negativ effekt på deltagelsen.

Kun generalforsamling annonceres. Dette fordi generalforsamlingen skal varsles, jf. vedtægterne.

BL ønsker orientering til pressen og kommunen om konstitueringen. AE foranstalter.

13). Næste møde

Onsdag den 20. januar 2016, kl. 1900 – hos BL

14). Fotografering af nye bestyrelsesmedlemmer

BL agerede kanonfotograf


 

  • Konstituerende bestyrelsesmøde d.23. nov. 2015 hos Elin Brandt

Den nye bestyrelse konstituerede sig som følger:

Formand:  Børge Larsen

Næstformand:  Kjeld Christensen

Sekretær:  Anders Enggaard

Kasserer:  Niels Harsberg

Menigt medlem:  Elin Brandt

Menig medlem:  Gitte Schmidt

Menigt medlem:  Erik Røder

1. suppleant:  Lene Schnoor
2. suppleant:  Bente Juul
 

Uden for dagsorden blev der drøftet de første tiltag til Fjellerup Guiden 2016, hvor Elin som ansvarshavende redaktør kom med et oplæg.

Niels skal til et møde med Bønnerup Borgerforening  i forbindelse med Landsbyklyngeprojektet langs stranden mellem Bønnerup og Fjellerup. Han aflægger rapport på næste bestyrelsesmøde onsdag d. 9. december.

Kjeld arbejder videre med renovering af tennisbanerne og vil lave et forslag til, hvordan de 20000 bevilgede kroner fra kommunen bedst kan bruges.

 


  • Bestyrelsesmøde den 30. september 2015 hos Kjeld

Fremmødte: Steen, Thomas, Elin, Mogens, Niels og Kjeld

Ordstyrer: Mogens

Referant: Kjeld

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkende og underskrive sidste mødereferat
3. Nyt fra formanden

FJAS fest til efteråret
Renovering af tennisbanen
Gammel printer til nr. 40
Årsafslutning
Biblioteket i Fjellerup
Styregruppen opløst

4. Nyt fra kassereren,  Kontingenter
5. Nyt fra øvrige
6. Projekt Kulturby,  Niels
7.  Guiden, er der noget her, Elin?
8. Aktivitetskalender

            Vinaften

9. Evalueringer
10. Donationer
11. Evt.
12. Næste møde – hos Steen 05.11.15 kl. 19
 

 -----------------------------

1.01     Godkendt
2.01     Godkendt
3.01          FJAS, Borgerforeningen og Idrætsforeningen afholder Oktoberfest 30. Oktober. 

Diverse opgaver uddelt. Borgerforeningen står for oprydningen efter festen.  Der er tilkøbt rengøring.

3.02    Tennisbaner overgår til næste års beslutninger

3.03     Printer skrottes

3.04      Årsafslutning aftales ved næste møde

3.05      Norddjurs Bibliotek har arrangementer d. 2. og den 4. ved Aktivitetshuset

3.06      Styregruppen er opløst og overtaget af Fjellerup Borgerforening

4.01      Indtægter og udgiver godkendt. Der er et overskud på ca. 20.000 fra 2015

4.02      Kontingent besluttes af den kommende bestyrelse

5.01      Annonce til generalforsamling. Elin sørger for det samme som sidste år

6.01      Thomas, Mogens og Elin opretholder kontakten

             Mogens har været til møde vedr. Kulturby/Norddjurs. Det primære er et       samarbejde med Bønnerup omkring stien langs stranden fra Fjellerup til Bønnerup

7.01     Ny aftale med Freka? 3-årig aftale – pris indhentes.

             Annoncetegning forestår

8.01     Vinaften på plads

9.01     Ingen kommentarer

10.01   Pensionistforeningen Glesborg/Fjellerup bevilget kr. 1500,-

11.01   Ingen kommentarer

12.01   Næste møde – hos Steen 05.11.15 kl. 19

 


  •  Bestyrelsesmøde den 18 august 2015 hos Kjeld Christensen
Deltagere: Kjeld, Mogens, Thomas, Niels, Steen, Børge.
1. Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.

2. Seneste referat bliver underskrevet ved næste bestyrelsesmøde.

3. -fra formanden: Møde på Thomasminde d.19.august kl.16:30 - kun få tilmeldt; men flere møder sikkert op.  -  Senere på efteråret bliver der en "Frivillig fredag" i aktivitetshuset; et arrangement, hvor de forskellige frivillige foreninger og aktiviteter vil orientere. Datoen kan ses på fjellerupby.dk.  Den økonomiske støtte fra Elro-fonden til renovering mm af David Jensens Plads er annuleret, da flere af de aktive i projekter har meldt fra.

4. - fra kasseren:  Fremlæggelse af regnskab; økonomien ser godt ud, og kontingentindtægten er i år lidt højere end sidste år - tak både til kasserer og fodfolket, der har inddrevet kapitalen.

5. - fra øvrige: Kjeld fremlagde et forslag fra Lars Bræmer-Jensen om etablering af en agilitybane til hunde på den gamle legeplads ved tennisbanerne. Etableringsarbejdet venter til foråret, og Borgerforeningen yder et foreløbigt beløb på 8000 kr. til projektet.

6. Sponsorater: Fjellerup Seje Sild har ansøgt om økonomisk støtte. Det blev besluttet at give 1500 kr.

7. Kommende aktiviteter: Vinsmagning d.2. oktober. Mogens er tovholder og bestyrelsen giver en hjælpende hånd med ved arrangementet. Salg af billetter a´ 125 kr. sælges i Brugsen. "Oktoberfest" sammen med Fjas i aktivitetshuset. Datoen er endnu ikke fastlagt, men et udvalg arbejder med arrangementet.

8. Der kom nye emner frem til bestyrelsen. De vil blive spurgt - alle der har lyst og tid har mulighed for at stille op som kandidat til bestyrelsen ved den kommende generalforsamling.

9. Det blev besluttet, hvem der dette år får titlen som årets humlebi..... det offentliggøres ved foreningens generalforsamling senere på året.

10. Opslagstavlen på P-pladsen over for brugsen fjernes - de andre bibeholdes ind til videre..
Næste møde er onsdag d.30.september hos Niels Harsberg.
 

  • Bestyrelsesmøde den 21. maj 2015 kl. 19.00 hos Thomas

Deltagere: Steen, Keld, Niels, Thomas, Mogens, Børge og Bente.

  1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendt med enkelte tilføjelser.
  2. Godkende og underskrive sidste mødereferat Blev godkendt og underskrevet
  3. Nyt fra formanden

FJAS fest til efteråret Festen afholdes d.31. oktober; FJAS, idrætsforeningen og borgerforeningen hjælper hinanden. Det er et ønske, at borgerforeningen står for madlavningen. Keld og Steen er i udvalg og kontakter Sanne fra FJAS og Jakob fra idrætsforeningen – det bliver en god fest.

Renovering af tennisbanen Steen og Keld har flere gange taget kontakt til kommunen for at høre, hvordan de bevilgede 20000 kr. kan bruges i forbindelse med renoveringen, dog uden at have fået respons fra kommunen endnu. Der arbejdes videre med en bedre finansiering enten gennem større tilskud fra kommunen eller gennem andre sponsorer.

Indkøb af USB Der er indkøbt 10 stk. USB nøgler til brug ved de informationsskærme, der hænger forskellige steder i byen og ved stranden.

Støtteerklæring til Søndermarken Søndermarken har udfærdiget en ansøgning til kommunen, hvor de anmoder om en eller anden form for chikane på Åsbjergbakken inden for byskiltet, da mange bilister kører alt for hurtigt. Borgerforeningen vedlægger en støtteerklæring til Søndermarkens ansøgning.  – Under formandens beretning blev det også nævnt, at der til tider er problemer med tilstoppede toiletter på Østergård. Det vil måske hjælpe, hvis der kommer nogle bedre affaldsposer/spande på toiletterne. Tirsdagsklubben, der passer blomsterbedene på Østergård har anmodet om penge til gødning m.m. Det er selvfølgelig en udgift, Borgerforeningen skal afholde. – Styregruppen har endnu ikke afholdt deres første møde, men bliver indkaldt til møde i nær fremtid, når Steen kommer hjem fra en uges ferie i Grækenland.

Nyt fra kasserer 

Kontingenter? Det halter en del med indkrævning af kontingent for 2015. Men der arbejdes på det.

Thomas fremlagde regnskab, der blev godkendt uden bemærkninger. Der er i øjeblikket et overskud på ca. 24.700 kr.

  1. Nyt fra øvrige Mogens køber en lille pavillon mere, så vi har to i tilfælde af regnvejr ved udendørs arrangementer.  -  Bente arbejder videre med planlægning af fællesspisning for alle i Fjellerup og omegn i aktivitetshuset. Det bliver første gang en onsdag aften i september. Planen er at holde fællesspisning en gang hver anden måned. Børge assisterer Bente i dette projekt.
  2. Guiden – er der uddelt til sponsorer? Ja

Har vi flere guider til uddeling? Der er lidt tilbage. De, der eventuelt ligger inde med flere eksemplarer, bedes lægge dem i den røde lade på Østergård.

  1. Aktivitetskaldender Keld fremlagde Borgerforeningens opgaver ved sommerens to kræmmermarkeder. Keld er tovholder og tilkalder praktisk hjælp fra bestyrelsesmedlemmerne, når der er brug for det.

Sct. Hans, taler og bålplads Der er uvished om, hvorvidt bålet kan laves, hvor vi plejer grundet en megastor bunke flis, man nok ikke skal komme for tæt på med et flagrende bål. Plan B er at holde bålet ved amfiteateret på Østergård. Fællesspisningen kan så holdes, hvor vi plejer at spise. Børnehaven laver også i år en heks, som de sammen med pædagoger vil placere i bålet om formiddagen inden Sct. Hans festen. Keld er ansvarlig for grill og opsætning af spisetelt. Børge er tovholder for ”bålfesten”. Efterskolens skoleband vil underholde, der bliver fællessang og en Sct. Hans tale. Der kan købes kaffe, wienerbrød, sodavand og øl.

Evt. bustur? Busturen er aflyst i år – eller udsat til næste efterår.

  1. Evalueringer

Ren By  Flot forarbejde og forplejning af Madam Blå og god tilslutning til arrangementet. Alle ruter blev besat, og folk havde en god tur i det fine vejr og fik gjort byen og stranden lidt smukkere.

4. maj Vellykket arrangement. Tæt på hundrede mennesker mødte op, sang nogle fællessange og hørte Michael Pihlgaard berette om episoder fra Fjellerup under den tyske besættelse. Der blev også lagt en buket blomster ved mindestenen.

  1. Donationer Borgerforeningen er af menighedsrådet blevet spurgt om at gå ind i et samarbejde omkring en gospel musikdag med efterfølgende koncert i Fjellerup Kirke til efteråret. Borgerforeningen vil bidrage med et beløb på 1500 kr.
  2. Evt. Ingen bemærkninger
  3. Næste møde – 6. juli hos Niels Det er noteret.

  • Bestyrelsesmødet d. 24. februar 2015 hos Bente

1.) Godkendelse af dagsorden:  Dagsordenen blev godkendt.

2.) Godkende og underskrive sidste mødereferat:  Sidste mødereferat blev godkendt uden bemærkninger og underskrevet.

3.) Nyt fra formanden: a. Sparekassen Djursland har for andet år i træk givet afslag på en ansøgning om 5000 kr. i støtte til borgerforeningens årlige bustur. Det blev besluttet på mødet ikke længere at benytte Sparekassen Djursland, men flytte kontoen til Djurslands Bank, hvor borgerforeningen i forvejen har en konto.  b. Steen har fået en forespørgsel vedrørende et bryllupssamvær i uge 30 gående ud på, om selskabet efter bryllupsceremonien må holde festen på Fjellerup Østergårds arealer, og om de kunne reservere pladsen. Alle er velkomne til at bruge pladsen; men den kan ikke reserveres, så man kan ikke regne med at have det hele for sig selv. Keld vil kontakte det kommende brudepar og også tilbyde dem at kunne låne borgerforeningens borde og bænke til festligheden.

4.) Nyt fra kasserer:  a. Opdateret regnskab blev gennemgået til alles tilfredshed. b. Spiritusbevilling skal søges hver gang, der sælges f.eks. øl eller vin. Det tager Steen ansvar for. c. Ved f.eks. bagagemarked, hvor der sælges pølser eller andre fødevarer, skal det meddeles Fødevarestyrelsen. Det tager Thomas ansvar for.

5.) Nyt fra øvrige: David Jensens Plads blev diskuteret; tegninger af projektet er endnu ikkeudfærdiget, og Thomas vil søge udsættelse af deadline for modtagelse af det store sponsorat. Tunellen under omfartsvejen blev også kort drøftet; Thomas har haft kontakt med nogle street art kunstnere i Århus vedrørende dekorering af væggene under vejen.

6.) Guiden, status:  Alt går efter planen.

7.) Evalueringer:  Ingen arrangementer at evaluere.

8.) Kommende arrangementer:  Ingen arrangementer frem til næste bestyrelsesmøde.

9.) Donationer:  Ingen ansøgninger modtaget siden sidst.

10.) Evt.:  Intet under eventuelt.

11.) Næste møde:   Onsdag d. 8. april kl. 19:00 hos Børge på Ågade 5.

 


  • Bestyrelsesmøde d.12.januar 2015 hos Steen.

1.) Dagsorden godkendt

2.) Sidste mødereferat godkendt og underskrevet.

3.) Steen orienterede om fælles rengøring af aktivitetshuset d. 21.februar kl.09:00. Ligeledes fremlagde Steen et forslag fra Klaus Wibe omhandlende et fællesarrangement/foredrag for borgerforeningen og valgmenigheden. Foredragsholder er Søren Marcussen, uddannelsesleder på Center for Familieudvikling. Han vil foredrage over emnet ”Samtalens kunst”. Følgende datoer er blevet foreslået: 10. marts, 7. april eller 23. april. Valgmenigheden betaler foredragsholder og sørger for kaffemåltid, mens borgerforeningen betaler for aktivitetshuset. Forslaget blev positivt modtaget, og Steen og Klaus Wibe arbejder videre med sagen. Steen mindede også om fællesmøde torsdag d.15.1. kl.19:00 i aktivitetshuset, et fællesmøde for de to grupper (kunstgruppen og oplevelsesgruppen), under borgerforeningen.

4.) Thomas gennemgik regnskab, der ser meget fornuftigt ud. Der er penge på kontoen til at lægge ud til projektet på David Jensens Plads. Udlægget frigøres imidlertid først, når de endelige tegninger er udfærdiget og projektet godkendt af kommunen. Emnet tages op på næste møde, eller på et ekstraordinært møde, hvis tegningerne pludselig skulle vise sig at være færdiglavede.

5.) Der har været forespørgsler vedrørende vejviserskilte til cykelruterne her i omegnen. Ruterne udgår fra Østergård; men der er ingen skiltning ved Østergård, så det er vanskeligt at finde ruternes placering i naturen. Steen sørger for, at sagen bliver overgivet til turistforeningen, så det med skiltning på Østergård kan være på plads inden turistsæsonen. – Renovering af Kanneshøjvej 40 starter efter planen i marts måned. – Indkrævning af kontingent for 2015; der er ingen deadline sat; men det er nok nødvendigt at foretage et eller to genbesøg hos folk, der ikke er hjemme ved første besøg.

6.) Punktet blev drøftet, og Steen skriver en artikel i Guiden vedrørende fremtiden i Borgerforeningen. Bestyrelsen foreslår, at Borgerforeningen bliver en slags paraply for alle de aktiviteter, kunst- og oplevelsesgruppen  gennemfører. Det tages op på mødet torsdag i aktivitetshuset.

7.) Elin orienterede om Guiden; hun arbejder ihærdigt på projektet, og det ser ud til, at vi igen får en rigtig god Fjellerup Guide.

8.) Aktivitetskalenderen var oppe at vende; nogle aktiviteter er på plads, mens andre aktiviteter er under planlægning.

9.) Juletræsfesten blev evalueret. Det var en god eftermiddag med sang og musik, dans om juletræet, tale ved Michael Pilgaard og besøg af julemanden. Desværre var der så få deltagere i arrangementet, at det blev besluttet at holde en pause. Det betyder ingen juletræsfest næste år – hvis fornyet interesse spores, tages arrangementet evt. op igen.

10.) Kommende arrangementer: Mogens sætter plakater op med henblik på fastelavnsgudstjenesten/tøndeslagning i præstegården. Mogens vil arbejde på en aften med ølsmagning i aktivitetshuset; det bliver nok engang i maj måned. - Flagning i byen ved de to kræmmermarkeder blev drøftet, og det blev besluttet at sætte flag op ved endagsmarkedet men ikke de dage, hvor det store marked foregår. Det forløber over flere dage, og det er tidskrævende at sætte op/tage ned flag flere dage i træk.

11.) Tirsdagsklubben arrangerer en udflugt i maj til Energimuseet i Tange og har søgt om en økonomisk hjælpende hånd. Der er bevilget 1500 kr. fra Borgerforeningens kasse til arrangementet.


Næste bestyrelsesmøde er hos Bente tirsdag d.24.februar kl.19:00.   ---- Følgende mødedatoer blev besluttet: 8.april hos Børge, 21.maj hos Thomas, 6.juli hos Niels, 18.august hos Keld, 30.september hos Mogens og Elin samt 5.november hos Steen.