Hovedrengøring 2019

Rengøringsdag i Fjellerup Aktivitetshus

Rengoeringsdag 1 

 

Lørdag den 9. november er der rengøringsdag i Fjellerup Aktivitetshus. Selv om det kan være et surt arbejde, så plejer det at kunne forenes med et hyggeligt samvær. Hvis mange møder frem, er det også en overkommelig opgave.

Vores lokaler er ofte lejet ud, og flere af lejerne udtrykker glæde over de lyse venlige lokaler, der altid fremstår rene og pæne. Bestyrelsen sætter en ære i, at vi fortsat kan have dette renomme hæftet på Fjellerup Aktivitetshus.

Bestyrelsen opfordrer derfor til, at mange møder frem lørdag den 9. november kl. 9. Vi starter med et rundstykke, herefter fordeles de mange rengøringsopgaver. Når vi er færdige, har Bente sørget for, at der serveres lidt mad til de interesserede.  

Hver forening plejer at stille med mindst 2 personer, men vi appellerer til, at endnu flere møder op,  og vi håber at se nogle af de mange, der deltager i fællesspisningen arrangeret af Team Fællesspisning.  

  Hovedrengoering Hovedrengøring giver helt ny energi.

På bestyrelsens vegne

Bent Sølyst