Annoncer
2020

Fjellerups Seje Sild

En velgørende strikkeklub

Vi laver og giver:

  • ·       Huer og tæpper til Sorggruppen og til nyfødte på OUH.
  • ·       Bamser til de lokale lægehuse og Julemærke hjemmet i Hobro.
  • ·       Håndledsvarmere mm. til kræftpatienter i Vejle.
  • ·       Lommevenner til børn i ambulancer.
  • ·       Hjemmefutter til Hospice Djursland

Vi sælger:

  • ·        Strømper, huer, hjemmefutter, dukketøj og meget andet spændende.

I skolernes sommerferie + resten af august måned har vi udstilling og salg i Bundgarnsmuseet på Hemming Nielsens Vej 25. Åbningstid: Hver dag 14-17 og torsdag aften 19-21. Dog ikke aftenåbning de sidste uger i august.

Hele året kan I støtte os ved at købe vores strikkede og hæklede ting hos Fjellerup Bageri, Prebens Fisk og Bundgarnsfiskerne på Klitvej 114.

Overskud fra salget går til velgørenhed gerne i lokalområdet.

I 2020 uddeler vi vores overskud til Fjellerup Østergård, Skyggebørn og Integrated Danish Scholarship – lokalt forankret hjælpearbejde på Filippinerne (Birthe Jensen). 50 % af vores sommersalg fordeles til Bundgarnsmuseet, Fjollehaven, Byens roser og Støt Brysterne.

Vi har tidligere uddelt til Kræftens Bekæmpelse, Danske Hospitalsklovne, Foreningen Forglemmigej, Glesborg Plejecenter til et klovneforløb, Skovtrolden i Grenaa, Legepladsens Venner i Fjellerup, Julemærkehjemmet i Hobro, Fjellerup Børnehave, Blå Flag i Fjellerup, KFUM spejderne i Ørum Djurs og Café Grenaa.

Vi handler stadigvæk fordelagtigt hos GARTNERGÅRDENS HOBBY I RAMTEN

Vi er de glade modtagere af garn og garnrester, som kan afleveres hos Folkekirkens Nødhjælps genbrug i Fjellerup eller i Bundgarnsmuseet i åbningstiden. Mærket FSS.

Se evt. mere på www.fjellerupby.dk eller kontakt 4242 7864 / 2711 7794