Annoncer
Fjellerup Østergaard

1 1995 blev hovedbygningen til Fjellerup Østergård nedtaget for at blive flyttet til Frilandsmuseet i København, hvor den blev genopført i 1997. De tidligere avisbygninger var i forvejen opført på Frilandsmuseet i 1965 og 1988.

Gårdside.jpg

 Billedet ovenfor: Fjellerup Østergårds hovedbygning på Frilandsmuseet

De ældste dele af den flyttede hovedbygning er fra 1752. Men en skriftlig kilde nævner Fjellerup Østergård allerede i 1464.

Den ryddede grund blev derfor i 1996 undersøgt arkæologisk, for at finde tegn på endnu ældre bygninger. Der blev fundet rester af bygninger, der har ledt til rekonstruktionen af de tre faser.

Der fandtes også mange enkeltgenstande fra gårdens tidligere historie. De fleste ting stammer fra 1550 - 1750.

Fase I Ca. 1450-1550

Hus og sandsynlige produktionsbygninger

Grundmuret bygning. Af marksten og måske teglsten til enkelte detaljer. Udvendige mål Ca. 7 m x 12,5 m.fase 1.jpg

1 m brede fundamenter af kampesten. Fuld kælder. Der var ingen spor af indgang, men den har sikkert været fra vestsiden. I eller 2 stokværk (etager).

Der må også have været produktionsbygninger, men de har ikke efterladt sig spor (tegnet med svagere farve).

Kan ses: Kælderen med et lille stykke pigstensbrolagt gulv bevaret i nordøsthjørnet. Bevaret er også størstedelen af kælderens østlige væg, østlige halvdel af nordvæggen samt sydvesthjørnet.

Fase 2 ca. 1550 - 1650 Trefløjet anlæg.

Vestlængen. Ca. 6,5m x 15 m. Spinkelt kampestensfundament med en ovnanlæg.

Nordlængen. Udvendige mål 7,5m x 12m. Kraftig fundament. Højtliggende kælder med ydermure af kampesten. Udvendig trappe centralt på bygningens sydside. Pigstensbrolægning på kældergulvet. Flere rum.

Ilsted opad østgavlen.

Tilbygget en forbindelsesbygning mellem nord -og østlængen. 19m langt med kraftig fundament.

fase 2.jpg

Østlængen, Stenhus er samtidig hovedhuset. Grundmuret bygning af røde munkesten og med tegltag. Udvendige mål 9m x 31,5,m. Med over 1m tykke fundamenter af kampesten i flere skifter.

Huset har haft gesims o.a. af tegl. Det har haft blyindfattede vinduer. I husets sydlige del var der en dyb kælder med pigstensbrolægning. Det har sikkert haft indgang i vestsiden(det er ikke udgravet på grund af lindetræet) Der er et fundament til en kamin i nordenden af huset. Der har været en fin mørkegrøn kakkelovn i huset. Der har været flisebelagte gulve.

Fase 3 ca. 1650 - 1750 Trefløjet anlæg.

Bygningerne fra fase 2 blev nedbrudt og kælderen blev fyldt op. Der blev påført flere udjævningslag, så huset kom til at ligge på en banke. Rundt om bygningerne blev der anlagt en voldgrav, den var dog kun til pynt - en såkaldt spejlgrav. herefter blev  opført:

Vestlænge.Opført i bindingsværk ca. 15m x 6,5m i et stokværk. Det blev placeret samme sted som det tidligere hus. Fundamenterne er fuldt bevaret. Huset havde en stor bageovn.

Nordlængen, Hovedhuset. Opført i bindingsværk ca. 25m x 7m. Den gamle høje kælder i vestenden blev genanvendt og let udvidet. Østenden blev gjort dybere. Der blev gravet en ny dyb kælder i østenden - 7m x ,5m. Begge kældre har haft trappegang fra gårdspladsen. I den høje kælder var der et kraftigt kaminfundament.

Østenden. Bindingsværksbygning ca. 15m x 6,5m i et stokværk. En køkkensektion med bl.a. ildsted og ovn. Lidt øst for huset var en dyb brønd.

bygningfase3.jpg 

Til toppen

læs mere: 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 plan af fundam 170.jpg

 Plan over fundamenterne. Det røde markere fase 1.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

lille fundam fase1.jpg

fase 1 - det røde markerer synlige sten. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

lille fundam fase2.jpg

 Det røde markerer synlige sten.