Annoncer
Fjellerup Østergårds historie

Østergård har oprindeligt været en mindre herregård. Hvornår den er oprettet står hen i det uvisse, men den nævnes i 1400-tallet, idet den i 1464 ejes af Erik Persen Glob og dennes hustru Karen Markvadsdatter Skjernov.

Gården har sikkert aldrig været særlig eftertragtelsesværdig, hvorfor den også har haft mange ejere. Det forstår man bedre, når man læser en beskrivelse fra 1683, hvor gården betegnes som ensomt beliggende med slette bygninger.

Arealet udgjorde på dette tidspunkt ca. 190 tdl. ager, store skov- og engarealer. Engene var vurderet til 60 læs hø og græsning for 60 høveder. Besætningen var heller ikke imponerende, nemlig 2 hopper, 8 køer, 10 stude, 2 føl, 6 ungkreaturer samt 40 får og svin. Hertil kom det omliggende bøndergods, Fjellerup Kirke og Mølle, alt vurderet i 1699 til 32 tdr. hartkorn til hovedgården og 70 tdr. til bøndergodset.

I 1730 overtog egnens store jorddrot, greve Christen Skeel Fjellerup-Østergård. Grevskabet Skeel bestod af Sostrup, Skærvad og Ørbækgård, desuden ejedes Gl. Estrup, Ulstrup, Himmelstrup og Viskum.

Det var en af den tids virkelige stormænd, der nu kom til. Han døde kort efter og i 1731 bortforpagtede enken Østergård. Noget var der imidlertid sket, idet besætningen nu bestod af 60 køer og 80 får.

I 1740 dør grevinden, og sønnen Jørgen Skeel overtager gården, som straks udbydes til salg. Det lykkes ikke at sælge i første omgang. Bygningerne har sikkert været forfaldne, hvorfor der igangsættes et større restaureringsarbejde i 1752.

Bygmester Niculaus Hinrich Rieman, som på den tid forestod omfattende arbejder på Gl. Estrup, fik til opgave at restaurere hovedbygningen. At denne ikke var i den bedste stand, ses af, at den blev nedrevet og genopført, sandsynligvis på de gamle fundamenter og ved genanvendelse af en del egetømmer. I bygmesterens vurdering af den gamle hovedbygning kan ses, at den allerede inden ombygningen havde tegltag, idet han mener, de fleste tagsten skal kasseres, og der skal bruges 4000 nye. Efter denne store ombygning fremtræder Østergård givetvis helt anderledes, og i 1754 sælges den

til krigsråd Jacob Adler af Hinnerup Brogård for 10 000 danske rigsdaler og 200 species dukater.

På denne tid har Østergård haft sin storhedstid bl.a. ved en kraftig udvidelse af bøndergodset, som nu omfatter 203 tdr. hartkorn og udover Fjellerup også gårde i Nørager, Ørum, Stenvad, Skiffard, Voldby og Thorsø. I de næste 50 år havde gården flere ejere bl.a. I. Hansen, Mollerup, Amnitsbøl og Ingerslev. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 påbegyndtes udskiftningen af jordene. I Fjellerup skete det i 1794.

I 1810 overtages Østergård af overkrigskommisær Jørgen Mørch Secher. Denne udstykker også fra gården, og herefter er der næsten intet bøndergods tilbage. Op igennem 1800-tallet skiftede gården ejer mange gange, indtil den i 1889 blev købt af kammerherre Niels J.C.G. Juel, Meilgård for 11.000 kr. Dennes søn, Christian Juel, overtog i 1920 både Østergård og Meilgård og boede i en periode på Østergård. Ellers blev landbruget drevet af skiftende forpagtere, bl.a. en hr. Grue, som senere overtog Julianeholm ved Vivild, og Hans Justesen, som købte Ll. Sorvad. I 1952 skænkede Chr. Juels enke, Kate Juel, de ældste avlsbygninger til Frilandsmuseet i Brede, hvor de senere genopstod i to etaper henholdsvis 1959 og 1988. Den sidste forpagter, der hed Hansen, havde derfor kun en nyere stald, bygget øst for de øvrige bygninger, til rådighed. Her havde han svin.

Hovedbygningen blev fra 1952 til 1959 brugt til sommerpension, dette blev dog aldrig nogen økonomisk succes.

Fra 1964 - 80 var Østergård udlejet til Statens Åndsvageforsorg, og da denne blev udlagt til amterne i 1980, fortsatte Østergård som en af Århus amts børne- og ungdomsinstitutioner. I 1994 blev hovedlængen ledig, da institutionen var flyttet i nybyggede lokaler ved Fjellerup Skole.

Nationalmuseet viste interesse for at erhverve hovedbygningerne og forhandlede med godsejer Michael Juel om overdragelsen. Forhandlingerne førte til salg, og hovedbygningerne blev i 1995 nedtaget og fragtet til Frilandsmuseet i Brede, hvor hele Fjellerup Østergård i dag kan ses lige ved hovedindgangen.

Man valgte at genskabe Herregården som den så ud, da forpagter Hans Chr. Justesen

i perioden 1895-1920 beboede den. I stuerne kan man se, at det var et velhavende liv, man dengang kunne leve som forpagter på en stor gård. Stuerne er blevet indrettet med møbler, billeder, fotografier og andet skænket af familien Justesen, dog suppleret med møbler fra samme tid. Det er ikke kun hovedgården, der er flyttet til Frilandsmuseet, man har også forsøgt at genskabe den store park og prydhave samt frugt- og køkkenhaven. Gården var ikke kun rammen om familien Justesens liv men også en arbejdsplads for mange andre familier i Fjellerup. I høstsæsonen og på vaske- og bagedage kunne der være adskillige personer beskæftiget.

Tilbage i Fjellerup kom der til at ligge en trist og øde plads, hvor udgravningerne er tildækkede. Arealet er i dag udlagt som en park med shelters og petanquebaner, De gamle fundamenter er igen gjort synlige og Fjellerup Østergårds historie kan man læse om på plancher i udstillingshuset.

Til toppen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 østerg 1930lille.jpg

 Fjellerup Østergård ca. 1930

østergårdlille.jpg

Fjellerup Østergård ca. 1990