Annoncer
Kirke -og skolestien

Kirke- og skolestien, Fra Fjellerup Mølle til Stranden.

I året 1924 blev en del beboere i Fjellerup og ved stranden enige om at ville forsøge at skabe interesse, for om muligt at få den gamle kirke og skolesti , der går fra Fjellerup mølle til stranden  istandsat efter at den i flere år, havde været i meget dårlig stand.

Den gamle sti gik egentlig helt til Fjellerup strand øst, gennem Lunøens plantage, over Fælledvejen til Fjellerup mølle. - Det sidste stykke længst mod øst, blev efterhånden kun lidt brugt. - En stor del af arealet, hvor stien gik, blev nu brugt til tørreplads for bundgarn, andre områder var efterhånden udstykket til beboelse, eller tilplantet.

Det var fru Monica Buchhave, gift med daværende sognepræst i Fjellerup-Glæsborg Aage Buchhave, samt min far, fisker Jensenirus Aabenhus der tog initiativet til stiens istandsættelse og udvidelse.

Man talte med vognmand Jens Skipper, - Ejnar Skippers far, - og gårdejer Marius Laursen, - Folmer Laursens far. - De var ejere af 2 grusgrave, der hvor nu "Bjerget" ligger. - Det vil nok senere få navnet " Morgenfruebjerget". Jens Skipper og Marius I,aursen blev spurgt, om de var villige til at sælge materialer til istandsættelsen af stien.

De var begge meget imødekommende, og begge tilbød -" levere grus derti1, uden vederlag eller betaling.

Derefter henvendte man sig til samtlige landmænd i Fjellerup og på Fælleden, om det var muligt, at de ville køre vejmaterialerne dertil.

Det blev heller ikke noget problem, alle var villige til at køre, så vidt jeg husker, var der ingen der var uvillige, og helt uden betaling.

Forpagter Grue', Østergaard, blev også spurgt. Han tilbød med det at ville køre med fire spand en hel dag, - det blev til, seksten 1æs. Det var dengang der var kvindelige landvæsenselever på Østergaard. Han stillede dog en betingelse, at der skulle være nogle i grusgraven, ti1 at læsse vognene for pigerne.

Hvor mange læs grus der blev kørt, ved jeg ikke; men det blev til mange i læs. Alle der lovede at køre, holdt aftalen. Nogle tilbød at køre to læs andre tre eller fire, og andre igen tilbød at køre en hel dag eller mere. Et køretøj kunne godt nå at køre op til fire læs. Det var ikke de store mængder, der kunne være på en kassevogn. - Men der var mange, der var villige, og alle materialerne blev transporteret helt uden betaling.

Tornskoven4.jpg

Der var også en del, der tilbød at give en dags arbejde, fremfor at give på anden måde. - De kunne læsse vognene i grusgraven, eller de kunne hjælpe med at hugge træer, buske, grene, og alt hvad der skulle ryddes inden vognene kunne komme frem med deres læs.

Man foretog også en husindsamling i Fjellerup by, ved stranden og på Fælleden. - Jeg husker ikke, om Hegedal var med i dette; men det er nok sandsynligt, at også derfra har der været beboere, der har villet hjælpe til med dette.

Hvor mange penge der kom ind ved denne indsamling, ved jeg ikke; men jeg ved, at alle var interesserede i dette projekt, og alle ydede dertil, alt efter evne og som der blev sagt, - "som vi, bruger stien".

Der kom så mange penge ind til stien, at arbejdet nu kunne påbegyndes og fuldføres. Her blev antaget to faste mænd, til planering at vejen, og til planering af materialerne. Det blev hotelejer Niels Kristian Petersen, Købmand C.E. Hansens svigerfar, og Jens Simonsen, der senere blev rutebilchauffør, og var gift med Kirstine, datter af sparekassebestyrer Peter John, Fje11erup.

Der skulle også hugges vej gennem sidste halvdel at Lunøes plantage, mod stranden. Stien havde hidtil kun gået til midten af plantagen, for derefter at gå mod øst, gennem lyngområdet til fiskerlejet. Dette arbejde med at fjerne træer og buske, var jeg med til, som femtenårig, sammen med min far og Jensenius (Jens) Spens, der var bror til Margrethe Spens. - Han arbejdede dengang hos min far, hvor han hjalp med som "altmuligmand", ved fiskeri, røgen og hønseri m.m.

l)a alt dette var på plads, gik man igang med arbejdet. Stien blev lavet, i en bredde at omkring to meter. Den var så bred, og godt lavet, at det varede flere År, inden det var nødvendigt med større reparationer.  Den blev efter istandsættelsen brugt meget, både som cykel- og gangsti. Senere da Fælledvejen blev istandsat og asfalteret, og man efterhånden blev motoriseret, var det den, der blev mest brugt. Ligeledes da den nye Fjellerup skole blev bygget på Strandvejen, var det lettest at bruge den. Det var nok også mere naturligt.

l)et blev også senere et problem med at få denne sti repareret. Den kom som alt andet, til at trænge til grus, i det hele taget til reparation, og vedligeholdelse, især om sommeren, hvor den blev mest brugt af de mange turister, der kom hertil egnen. - Man fik af og til, det tidligere Fjellerup sogneråd til at yde lidt hjælp. Nogle enkelte læs grus blev bevilget. Men da det var pr lastbil, blev der læsset af, enten Fjellerup Mølle eller på Fælledvejen, - det skulle så køres derfra ti1 de mest trængende og nødvendige steder, med hestekøretøj.

Det gik godt så længe min far havde en lille hest og en lille vogn, som han så kørte grus ud med og fyldte i de værste huller. -Men det blev efterhånden mere et spørgsmål om tid dertil. Det kunne godt blive til flere dages arbejde.

Denne cykel- og gangsti, er nu næsten gået. "i forfald", den er nærmes ikke mere brugbar, grundet sammenvoksning at buske, træer og græs m.m. Man kan i dag ikke se, at der engang, for mange år tilbage, har været en fin, smuk og god natursti. Mange taler om den, og savner den, selvom den ikke i dag har samme berettigelse, som da den i sin tid blev istandsat.

Stien er naturligvis også ændret en del ved Kastbjergvejens gennemføring, fra Fjellerup Mølle til Tornskoven. Dengang gik stien langs Møllebækken, der for mange År siden blev rørlagt, og ikke mere kan ses. Det sidste stykke, mellem møllen og skoven blev ændret, da jorden, omkring 1970 blev solgt til prætstegården, blev den forlagt længere mod øst, og går nu i forlængelse at Tornvej, over Kastbjergvejen og videre mod nord, ind i Tornskoven, - Men stien er der stadig, om end den er dårlig. - Tillige må man nok erkende, at der ikke er så stort behov for denne sti i praksis, da de fleste beboere sikkert fortsat vil bruge den asfalterede Fælledvej. - Men for naturelskere, ville det være godt igen at bringe den på tale.

Måske kunne man gøre Kommunalbestyrelse, beboere, foreninger, deriblandt Borgerforeningen, Turistforeningen - måske flere der er interesseret i igen at få stien genoprettet som turist - cykel, og gangsti, - så den kunne blive til gavn og glæde for Fjellerup by og omegn, samt for de mange turister, der hvert år besøger vor by, egn og ikke mindst stranden,

Da denne sti i sin tid b1ev "genoprettet var der mange forslag om, hvad man skulle kalde den. - Der blev foreslået at kalde den "Monicastien", men det ville fru Monica Buchhave ikke gå med til. I Fjellerup blev den kaldt Strandstien eller Skovstien, Os ved stranden kaldte den 'gangstien. - Ja et "Kært barn bar mange navne".

Fjellerup Strand i marts 1989

Johannes Aabenhus,

 Til toppen