Annoncer
Klitterne ved Ferup Strand

KLITTERNE VED FJELLERUP STRAND.

På en gammel panteobligation vedrørende DET GAMLE HUS, Klitvej 18, er tilføjet en deklaration, hvor der med sirlig håndskrift gøres opmærksom på "at der den 4. december 1865 er læst forhandling, hvorved sandflugt udlægges ejeren til fremtidig forsorg"...

Hvad ligger der bag dette påbud om forsorg mod sandflugt?

Jo, i sidste halvdel at l700-tallet oplevede Danmark en periode med meget kraftige storme. De gav anledning til sandflugt mange steder i landet - også på Djursland, der dengang hed Kalø Amt.

Tidligt i året 1793 gik amtmanden i krig med sandflugten. Han udnævnte to at amtets birkedommere til sandflugtskommissærer, der skulle supplere landbokommissionen.

Gennem et årstid travede kommissionen sig trætte gennem 14 sandflugtsramte områders trælse flyvesand" der føg i øjnene, og kiltede sig ind på den bare krop, der rødmede ved den mineralske berøring og gned huden af rumpen, når de efter endt dagværk kørte hjem til madammen, der snart fik god øvelse i at modtage og behandle ægtemanden", fortæller en ældre beretning der fortsætter. "Ind i et at husets afsides beliggende rum skjult for børns og tyendes nyfigne blikke. - Afklædning til skindet, hvorefter madammen med fejekost fejede skroget ned fra isse til fod. Derefter en hastig opfejning på gulvet, mens manden begyndte at hakke tænder. Sluttelig en lunken afvaskning af personen, der selv kunne foretage aftørringen, mens hun i et klæde forsigtigt bar hans habengut ud på trappen i fri luft, hvor hvert enkelt stykke blev grundigt rystet i vinden, hvor på Evadatteren ilede til Adams søn og lagde friske klæder for ham".

Ikke så sært at sandflugtskommissærerne foreslog sig afløst af klitinspektører, der alene havde til opgave at få lokale i gang med at dæmpe sandflugten, hvor den var en trussel mod marker og skove.

I 1799 var sandflugten ved Fjellerup Kær blevet en sådan trussel. Høje klitter vandrede fra stranden ind i kæret. Sled den spredte trævegetation op og mindskede græsningsarealerne. Sandflugtskommissærerne fandt situationen alvorlig og forlangte dæmpning. Klitinspektøren, hr. Martens, mødte op og konstaterede, at den gamle klittag (bevoksning at hjelme) var slidt i stykker, dels at kvæg og svins færden, dels på grund af bøndernes kørsel efter tang og efter den resterende træbevoksning - uden smålig skelen til at den egentlig tilhørte Østergaard.

Hr. Martens gav bønderne besked om at holde svin og kvæg hjemme og truede med bøder, såfremt man fortsat trak dybe hjulspor gennem sandet.