Annoncer
Julefrokost

Julefrokostens oprindelse

Langt de fleste af os har været til julefrokost og opfatter det som en helt naturlig del af julen. De færreste er dog nok klar over hvordan og hvornår denne tradition egentlig er opstået. Bliv klogere på det her.

En skandinavisk tradition

Julefrokost eller julebord som det kaldes nogle steder, er en festlig tradition i Skandinavien, som typisk holdes i december måned. Man inviterer ofte familie og venner på besøg og spiser traditionel julemad. Hvis julefrokosten er en firmafest, kan denne også nogle gange afholdes i november eller januar alt efter hvordan det passer med firmaets planer.

Traditionen med at holde julefrokoster startede med fællesspisninger i juletiden under besættelsen i starten af 1940'erne. I 1950’erne havde disse fællesspisninger i juletiden, efterhånden etableret sig som en fast tradition hos virksomheder og begrebet julefrokost blev kendt og anerkendt. I 1976 blev filmen ved navn ”Julefrokosten” til, som et eksempel på hvad der meget vel kan ske til en firmajulefrokost.

Julefrokosten udvikler sig

I december måned er der tradition for at holde julefrokost, både firmajulefrokoster og sammen med familien. Fra i starten at handle om blot spisning, udvikler julefrokosten sig i en mere og mere festlig retning hvor middagen oftest bliver efterfulgt af høj musik og dans.

Det er dog stadig maden som der lægges særligt vægt på ved julefrokosten. De fleste af os forbinder julefrokoster med enorme mængder mad og ligeså store mængder snaps og julebryg. Julefrokosten har, ligesom julen, sine traditioner for hvilken mad vi spiser.

julefrokost2.jpg

For det meste består julefrokostmenuen af smørrebrød med bl.a. sild og andet pålæg samt forskellige lune retter som fx frikadeller, lun leverpostej, flæskesteg osv.. Til dette madorgie kommer man selvfølgelig ikke uden om snaps og julebryg som både de store bryggerier og de mindre specialbryggerier laver særligt til tiden op til jul.

Har du ikke helt styr på hvilke retter der traditionelt hører sig til en julefrokost kan duhente inspiration her.