Annoncer
Hvorfor holder vi jul

Juleaften nærmer sig og for de fleste er julen lig med julemiddag, dans om juletræ og gaver. Men hvorfor holder vi egentlig jul?

I Hans Ellekildes bog "Vor danske jul gemmen tiderne" fra 1943 undersøger han i de to første kapitler den urdanske jul(yngre stenalder -) og den olddanske jul (vikingetid). Enhver der har læst det mindste om vikingernes måde at fejre jul på, er sikkert stødt på begrebet "at drikke jul". Det stammer fra skjalden Thorbjørn Hornkloves kvad om den store kongelige helt Harald Hårfager og hans valg om at drikke jul ude på havet fremfor hjemme ved arneildens varme.

At drikke jul var fra vikingetiden til langt op i 1500-t. det faste udtryk for at fejre jul.

At danskerne har drukket godt igennem ved juletid er ikke en ny skik - heller ikke juleøllet, som der var steng lovgivning om ang. brygning og drikkelag i visse dele af Norden i tidlig middelalder - en rest fra den hedenske tid.

Så når vi går til julefrokost og drikker godt igennem eller fejrer at "julesneen falder" (frigivelsen af årets julebryg) er det altså med dybe nordiske rødder i baggagen og en meget gammel tradition som stadig lever.

 

Hvorfor holder vi jul den forkerte dag.

Omkring år 300 besluttede de kristne kirkefædre, at Jesus var blevet født den 25. december. Men Norden adskiller sig fra resten af verden ved at fejre hans fødselsdag den 24. december.

Den nordiske skik stammer fra før det mekaniske urs opfindelse. En ny dag begyndte dengang ved solnedgang i stedet for som nu ved midnat. I kvadet “Havamal” fra middelalderen hedder det fx “Ved kvæld (aften, red.) skal dag leve”. Skandinaverne fastholdt denne skik og fejrer derfor julen aftenen før den 25. december.

Men resten af den kristne verden er heller ikke på sikker grund mht. fejringen af julen. Ingen ved nemlig med sikkerhed, hvornår Jesus blev født. En række historikere er fx nået frem til, at han blev født om foråret – formentlig i marts måned – og at han ikke engang blev født i år 0, men seks år senere.

 

Læs mere på historie online.