Annoncer
Nissernes historie

Nissens historie

For mig har nisser altid været nogle små, frække drillepinde, men alligevel søde og rare, - i det store og hele i al fald.
 
Dette passer dog nok ikke helt med den nissens historie i gamle dage, da var han kendt som en gammel gravpotte, som man gjorde vel i ikke at forsømme mht. hensætning af den daglige skål med grød med smørklat. I modsat fald kunne det godt gå gårdens folk ilde. Oprindeligt var nissen nemlig ikke kun en julefænomen, men et dagligdags væsen, kaldet gårdnissen.
 fortidsnisse.jpg
Nissen er en specielt nordisk opfindelse, som ikke kendes i andre lande (de tyske havenisser er noget andet). Vigtigt er det at fastslå, at nissen i al fald oprindeligt, intet har at gøre med julemanden, som nogle fejlagtigt tror.
 
Men se selv, hvad bl.a. Wikipedia, den frie encyklopædi skriver:

En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde. Han minder om de romerske lares. I Sverige kaldes han Tomte. Navnet er afledt af ordet tomt – en have eller grund. Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels, Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge. Nissen er kendt fra nordiske folkefortællinger og eventyr og har i dag en rød spids hue på. I dag er nissen primært symbol på julen, men tidligere fandtes både skovnisser, kirkenisser og gårdnisser.

I sin latinsk-dansk ordbog fra 1622 oversætter Poul Jensen Kolding lares (ental: lar) med "husguder, nisser". Den ældste afbildning af en nisse og nissekone, der sammen kommer med julegaver stammer fra 1858.

 Nissemand Og Nissekone 18581

Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af praktisk arbejde og husdyrene specielt hestene . Han bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt, kunne han tage en frygtelig hævn og i værste fald tage livet af mennesker. Han kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det, tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin husnisse. Han kræver blot en skål grød med en stor smørklat til højtider. Så gjorde han sig umage for at hjælpe gården. Det kunne komme så vidt, at han stjal ting og sager fra nabogårdene. Når det skete, blev der tvist mellem de forskellige gårdnisser, og det kunne ligefrem komme til slagsmål mellem dem. Ud over mindre venligt stemte fremmede gårdnisser havde nissen kun besvær med gårdhunden, som han yndede at drille, så den gøede – tilsyneladende ad ingenting, da nisser har evnen til at gøre sig usynlige, eller forvandle sig til dyr som ged, gås eller hest.

 

Nissefiguren optræder oftest i Heerups billedunivers som et symbol på lige fod med hjertet, korset, cyklen og hesteskoen. Nissen var for Heerup et symbol med flere betydninger. Først og fremmest var nissen et væsen, der af udseende var voksen men havde alle barnets egenskaber; den var drilsk, fræk, følsom men vig-tigst af alt fantasifuld. Som ovenstående citat viser, var Heerup interesseret i at bringe fantasien og det mærkværdige ind i hverdagen og virkeligheden, såvel som i kunsten. Han ønskede at skabe et moment af overraskelse og give plads til forundring hos beskueren, der hvor de mindst ventede det. For Heerup var nissen netop et symbol på denne forunderlighed samt på fantasien og intuitionen – egenskaber som Heerup i høj grad selv besad, og som kendetegnede hans kunst. Derfor brugte Heerup også nissen som et selvsymbol, og i mange værker afbillede han sig selv med nissehue på.





Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Julenisse

En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde, og minder således om de romerske lares. Sverige har en lignende figur kaldet Tomte, et navn, der er afledt af ordet tomt – en have, eller en grund. Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels. Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge.

Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af husdyrene (specielt hestene er hans yndlinge) og praktisk arbejde og bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen dog ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt kunne han tage en frygtelig hævn. Kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin husnisse. Han kræver blot en skålfuld grød med en stor smørklat i midten til højtiderne.

nisser.jpg

Huskede man grøden til nissen gjorde han sig umage for at hjælpe gården. Det kunne komme så vidt at han stjal ting og sager fra nabogårdene. Når det skete blev der tvister mellem de forskellige gårdnisser og det kunne ligefrem komme til slagsmål imellem dem. Ud over mindre venligt stemte fremmede gårdnisser havde nissen kun besvær med gårdhunden, som han yndede at drille, så den gøede – tilsyneladende ad ingenting, da nisser har evnen til at gøre sig usynlige, eller forvandle sig til forskellige dyr – f.eks. en ged, en gås eller en hest.

I sin menneskeskikkelse er nissen ca. på størrelse med et ti-års barn. Han ligner en gammel mand, med hvidt skæg og han er iklædt gråt tøj og en rød hue – ca. samme påklædning som bonden selv i gamle dage. Ud over sine pligter på gården og drillerierne beskæftiger nissen sig gerne med kortspil og han ryger pibe. 

Varianter og moderne påfund

Nissen findes også i andre varianter:

  • Julenisserne blev ”opfundet” i 1836. Da maleren Constantin Hansen holdt julefest i Rom, havde han pyntet op med de første billeder af julenisser. Denne nye ide slog hurtigt an hos borgerskabet. Siden da har julenissen hørt til julen iDanmark. Senere har julenisserne også fået et meget vigtigt arbejde til jul – de er julemandens personlige hjælpere ved f.eks. fremstilling af gaver og pakning af julemandens slæde. Julenisserne er de eneste nisser der har familie. Der findes således både julenissekoner og julenissebørn. Gårdnissen var altid alene.
  • Kirkenisser optræder i flere forskellige af H. C. Andersens eventyr, f.eks. i Reisekammeraten og Ole Lukøie. Kirkenisserne holder til i præstegårde eller ikirker. Nisserne er ikke en del af kristendommen, hvilket understreges af Danmarks sidste hekseprocess i 1692, hvor Anne Palles tilstod at der holdt en nisse til på hendes gård – Niels Goddreng kaldte hun ham. Kirkenisser var da heller ikke glade for at høre Guds navn, og de gik deres vej om søndagen, når kirkeklokkerne ringede. Men ellers sørgede de for at kirken var ren og pæn.
  • Gårdnisser bor på husets loftet eller i laden. Han bor altid allene og hjælper menesker og dyr. I Sønderjylland blev nissen også kaldt Nis Puk.
  • Skovnisser er en nyere variant. Skovnisserne lever ude i naturen og efterlader mystiske spor, som ikke umiddelbart kan forklares. Skovnisserne er ret små – omkring 80 cm, og de er klædt i grønt og brunt tøj. Naturhistorisk Museum i Aarhus havde i december 2004 en udstilling med spor af skovnisserne.
  • Skibsnisser er en anden variant, der også kaldes Klabautermanden. Han kan, hvis han behandles godt, forudse storme. Man gør generelt klogt i at lytte til hans råd.
  • Sætternisser har eksisteret siden bogtrykkerkunstens indførelse. Hans store fornøjelse er at indsmugle trykfejl i bøger og blade, og han er i stand til med stor udspekulerthed at lave dem således at de slipper uopdagede gennemkorrekturlæsningen.
  • Hemmelig nisse: En ny juletradition er julelegen hvor mennesker kan være hemmelige nisser for hinanden. Er man hemmelig nisse kan man drille eller forkæle sit offer gennem hele december. Til jul skal offeret prøve at gætte hvem nissen er. Drillerierne spænder vidt fra de grovere, hvor en annonce sættes i avisen med et billigt fup-tilbud, kontakttelefonnummeret er da til det intetanende offer, der sandsynligvis får en tidlig vækning dagen efter, til de mere harmløse hvor småting forsvinder, for senere på dagen at dukke op igen. De søde nisser kan til gengæld gemme flødekarameller og andet guf til offeret. Den hemmelige nisse kan naturligvis skifte mellem at være drillenisse og sød nisse alt efter humør og situation. Traditionen findes blandt andet på arbejdspladser og i skoleklasser, hvor man aftaler at lave nisserier inden for en bestemt gruppe, så alle har en chance for at gætte sin nisse.

 

 

 

 

Du kan altid genkende en nisse. De er små folk med røde huer og træsko.

"Til min forundring hører jeg, at der er folk som aldrig har set en nisse. Man må ynke sådanne mennesker. Der må være noget galt med deres øjne." Sådan starter en gammel dansk folkehistorie.

Nisser, både han og hun, har en lang livscyklus, gennemsnitlig omkring firehundrede år. Hannissen er i sit 275 år på højden af sin karriere. Hunnissen kommer i overgangsalderen, når hun er omkring 350 år eller ældre - Hun ses sjældent, da hun næsten altid er hjemme og passe huset.

Hannissen bærer en speciel spids hue, der er lavet af filt. Nisserne kendetegnes ved, at de kun tager deres hue af, når de sover og muligvis også når de er i bad. En nisse uden hue er ingen nisse - og det ved de. Før ægteskabet bærer hunnissen en klar grøn spidshue, som lader hendes fletninger hænge frit. Efter ægteskabet bærer hun en rød og mørkere hue.

En nisse er 7 gange stærkere end et menneske. Der er flere typer nisser: Skovnissen, Klitnissen (de er lidt større end skovnissen), Havenissen, Gårdnissen, Murnissen (hovedsagelig bosiddende i gamle historiske huse) og den Sibiriske nisse (de er større end den europæiske nisse og minder om en trold).

Nisser holder regnskab med deres alder ved hjælp af det egetræ deres forældre plantede den dag de blev født. En nisse er som voksen kun 15 cm høj uden hans spidse hue. Når nisserne er omkring 100 år, begynder de at tænke på ægteskab. Brylluppet holdes ved fuldmåne i skoven ved en enkel ceremoni, hvor de lover hinanden evig troskab.

De bliver gift under brudens livstræ og skal siden hen bo i det hus hannissen påbegyndte 15-20 år tidligere. Bryllupsmiddagen er risengrød med en stor smørklat og kanelsukker. Når nissebrudeparret er træt af at feste, hjælpes de af sted på bryllupsrejsen af de større dyr i skoven.

Hunnissens graviditet varer 12 måneder. Hun får altid tvillinger, enten to piger, to drenge, eller en af hver, og det sidste er det mest almindelige. Når nisserne er tolv år gamle skal de lære en masse. Nissepigen hjælper sin mor i huset med bagning, pyntning og alle den slags vigtige ting.

Nissedrengen skal med nissefar ud i skoven, hvor han lærer om svampe og planter og lærer at kende et venligt dyr fra et fjendtligtsindet. Han lærer at løbe om kap med harer. Og på disse ture lærer han også at bruge en ønskekvist, som leder nisser på sporet af vand, skatte og jordstråler. Akupunktur har nisserne brugt i tusindvis af år. De har sølv- og guldnåle, og med dem hjælper de både dyr og mennesker, som er kommet til skade. Når børnene har lært alt, hvad der er vigtigt for en nisse, er de omkring 100 år, og tiden er inde til at gifte sig. Og det hele starter forfra.

Nisserne spiser 2 hovedmåltider dagligt, men snupper gerne en mellemmad. Hovedmåltiderne består gerne af frugter, bær, nødder, svampe, sangfugleæg, grøntsager, honning og urtete. Nisser spiser aldrig kød.

De har deres eget sprog, som de kun taler indbyrdes. Overfor os, mennesker, taler de vores sprog.

Uvidende mennesker tror kun der findes nisser omkring juletid - men det er helt forkert - næh, nisser findes altid hvor det er rart at være - så måske er det derfor, der er nogle der tror, at der ikke findes nisser. Men vi ved jo

Læs mere om nisser her