Annoncer
Kalenderen

Julekalenderens historie

Hvor mange dage er der NU til jul?

Af juleinspektør Jens Ingvordsen
 
At vente har altid været svært for børn og barnlige sjæle... og især da op til jul. Først venter man med længsel på, at det skal blive den 1. december. Dernæst på med stadig stigende længsel at vende kalenderbladet med det magiske tal: 24.
Børn er utålmodige. Hele tiden lyder spørgsmålet: Hvor mange dage er der nu til jul?
Med en kalender kan børn selv tælle dagene frem til den store aften. Og kalendere, eller tælle-dage-redskaber, kan være meget forskellige. I dag gør vi brug af både kalender lys, lågejulekalendere, adventskranse, pakkekalendere og skrabekalendere.
I den elektroniske verden findes der såvel TV- som computerbaserede
julekalendere for både børn og voksne. 

Danmarks ældste julekalender, Børnenes Jule-Kalender, er fra 1930. Det er en afrivningskalender med dato, farvelagtjulekalender_thumb.jpge tegninger og tre små julevers.

Primitivt – men det virker
Et lys med 24 vandrette inddelinger er en primitiv tidsmåler, men den virker. Hjemmelavede kalenderlys var i brug i al fald fra 1930'erne. Man købte ganske enkelt et passende lys og forsynede det med vandrette, farvede streger. Først i 1942 begyndte danske lysfabrikker at fremstille kalenderlys eller datolys.
En anden måde at tælle dagene på er den trykte julekalender med nummererede låger. Den første danske julekalender af denne art blev fremstillet i 1932, men ideen blev udviklet i Tyskland i 1903. Bag lågerne var der tegnede motiver med relation til julen… og den periode, hvor kalenderen blev fremstillet!

En sputnik bag lågen
For eksempel var det ganske normalt i årene efter opsendelsen af den første russiske sputnik i 1957 at afbilde en nisseraket. Lågekalenderen blev i 1950'erne lavet som både en-, to- eller tre-dimensionelle. Sidstnævnte kalendere var typisk bygninger til placering på bordet, så de kunne fryde øjet fra alle sider. De seneste år indeholder en del lågekalendere et stykke chokolade, oftest af meget tvivlsom kvalitet.

Adventskransens lys
Grundtvigs prægtige nytårssalme ”Vær velkommen, Herrens år” bliver sendt i fjernsynet hver nytårsaften, når det gamle år viger for det nye. Herrens år hedder på latin Adventus Domini, hvorfra adventskransen har fået sit navn. Det nye kirkeår, som starter første søndag i advent, betyder, at man de næste 4 uger skal gøre sig parat til juleevangeliets budskab om Herrens komme. Adventskransens 4 lys repræsenterer de 4 adventssøndage.
Når alle 4 lys er tændt, burde det være jul, men nej! Det kan være meget svært at forklare familiens små poder, at med 4 tændte lys kan der alligevel være helt op til 6 døgn endnu…

 Nissepige.jpg

Nissepige fra cirka 1950-55.

Pakkekalenderen holder sit indtog
I tiden efter Anden Verdenskrig slog en ny ide an. Man lavede selv eller købte en lang kalender af stof til at hænge på væggen. Ved de 24 tal var enten små lommer til at placere en lille gave eller med påsyede ringe til at hænge gaverne i. Pakkekalenderen var født! Mange forretninger annoncerer med meget billige gaver til julepakkekalenderen, som regel blyanter, viskelæder, tuschpenne og lignende. Denne gavekalender bliver nu også anvendt af voksne. I en tid, hvor mad og drikke går hånd i hånd, er det således meget yndet at forære bort en pakkekalender, hvor gaverne er forskellige øl eller miniature-spiritusflasker.
Også skrabekalendere er meget udbredte. Her kan man både tælle dagene til juleaften og samtidig drømme om at vinde den store gevinst til indkøb af ekstra julegaver til hele familien eller sig selv.

Julekalenderen går til fjernsynet
Siden 1962 har fjernsynet i december måned vist en julekalender for børn. Til jule-føljetonen kan man købe en trykt lågekalender; en del af overskuddet ved kalenderens salg går til at hjælpe børn i u-landene. Fjernsynets julekalendere er alle skåret over samme læst.
Julen er truet, og nogen skal gå grueligt meget igennem. Men til sidst går kabalen op, og så bliver det alligevel jul i det lille hjem.
En af klassikerne i denne genre er Jul i Gammelby, som DR sendte første gang i 1979 og siden har genudsendt i 1983 og 1994. Mange af gæsterne i Den Gamle By har første gang stiftet bekendtskab med museet gennem denne julekalender.
Siden TV-markedet blev mere frit i Danmark, er der ingen mangel på julekalendere for børn, unge og voksne. Faktisk er udvalget af forskellige former for julekalendere i dag så stort, at skulle man beskæftige sig med dem alle, ville der dårligt være tid til overs til at forberede sig til julen…

læs mere :

http://www.historie-online.dk/special/jul/kalender.htm