Annoncer
Krummernes Jul

Denne julekalender er lavet i forlængelse af de tre populære spillefilm om Krummerne, der blev produceret i begyndelsen af 1990’erne. Disse film er i øvrigt baseret på bøger af Thøger Birkeland.

Handling

Det står skidt til hos Julemanden oppe i Grønland, hvor han bor med sin kone og to børn Stella og Nova. Han modtager færre og færre breve fra børnene, og den dårlige stemning trænger sig mere og mere på.

Krummes lillebror, Grunk, sender dog stadig breve til Julemanden. Han benytter en ældgammel remse, som hans farfar har skrevet i en bog. Julemanden beslytter derfor at rejse ned til familien Krumborg, for at forsøge at finde ud af, hvor julestemningen er blevet af.

I mellemtiden er de to skurke Bent og Amigo meget opsatte på at ødelægge alt hvad der har med julen at gøre. Bent har dårlige minder fra julen som barn, hvor han blev nægtet alt til fordel for sin bror, der nu er godsforvalter.

Da Julemanden og hans familie, på grund af Bent, kommer til at leve som grå staldnisser, er det op til Krumme og hans veninde Yrsa at redde julen.

Produktionsselskab: Regner Grasten Film

Sendt på tv: 1996, 2001