Annoncer
Nytårspunch

Spark festen i gang med en punch

Der er næsten kun fordele ved punches.

De er smukke, både nemme og billige at lave, og så kan man selv skrue op og ned for alkoholen.

Derfor skal det nye år drikkes ind med en punch, mener bartenderen Nick Kobbernagel Hovind, der arbejder på den københavnske cocktailbar Ruby, der netop er blevet udvalgt som en af Københavns bedste oplevelser af rejsemagasinet Condé Nast.

»Punches er festlige, og de sparker gang i festen som intet andet«, fortæller han.

Når stemningen skal op efter nytårsmiddagen skal du sætte en punch på bordet.

Men lad champagnen blive i køleskabet, til propperne skal skyde det nye år ind, og stil en punch på bordet i stedet.

Tongue Jacuzzi

Tongue Jacuzzi er en drink, der er skabt på cocktailbaren Ruby, men er lavet som en variation af de klassiske punches og kan med fordel serveres som punch nytårsaften.

»Den er frisk, sød og frugtig i smagen, og så spiller boblerne på tungen«, fortæller bartenderen fra den københavnske succes-bar.

Opskrift til 10 personer

1/2 flaske Plymouth gin

1/4 flaske calvados

1/2 flaske tør hvidvin

2 dl. hyldeblomstsaft

4-5 spiseske sukker

5 passionsfrugter

1 liter danskvand

Bland alle ingredienserne udover danskvanden sammen, hæld masser af is it i og top med danskvand, når punchen skal serveres.

 

Rocky Mountain Punch

Denne punch er stærk, frisk i smagen og garanterer fest og farver.

»Rocky Mountain Punch får gang i selskabet og får folk ud at danse. Ikke bare fordi den er stærk, også fordi den smager og ser festlig ud«, siger Nick Kobbernagel Hovind fra Ruby.

Ligesom de to pre-dinner punches stammer punchen fra verdens første cocktailbog.

Opskrift til 10 personer

2 flasker champagne eller mousserende vin

1/2 flaske gylden rom

1/4 liter maraschino-likør

6 citroner

4 spiseske sukker

Skær citronerne i skiver, bland resten af ingredienserne bortset fra champagnen sammen, og stil blandingen i køleskabet med film over.

Hvis du vil gøre det ekstra festligt kan du gå på jagt efter en smuk punchbowle at servere de po

Godt Nytår!

tente punches i.