Annoncer
Sagnet om de 3 søskende

Der var en mand på Hedegård i Glesborg, han hed Kaj Lykke, og han ville tvinge hans datter til at tage herren på Mejlgård til ægte. Han hed Juel. Trolovelsen var berammet, og en bestemt dag måtte hun møde nede ved Mejigård. Nu gik der en tid hen, men fruen var gode venner med Niels Skipper, som hun havde kendt fra Hedegård, der var han røgter både for får og høveder, men det gik jo ikke i skjul. Han passede ikke nøje på, og en dag, da kreaturerne var gået ind på Mejlgårds grund, kom herren derud og truede ham hårdt. Niels lod da nogle ord falde om, at han ikke regnede herremanden, og nogle flere ord, hvoraf herren kunne forstå, at han stod i forbindelse med fruen. Da Niels Skipper nu af og til traf fruen idet hun jævnlig besøgte ham i marken ved fårene, så blev hendes mand yderligere opmærksom, og da han så en gang traf dem sammen på Mejigård, blev han så opbragt, at han slog hende ihjel Hun åbenbarede dog før hun døde at de tre børn de havde, egentlig var Niels Skippers børn

Det var nu herrens agt også at dræbe dem, men en gammel tro tjener fik dem indespærrede i et værelse og 'opfordrede dem til at flygte om natten samt hjalp dem til flugt Han fulgte med dem ud ad Randers-vejen til det sted, hvor de tre søskende står. Der sagde han, at de hver skulle plante et træ, og broderen plantede da en eg, og søstrene hver en bøg.

Nu skulle det kjendes på disse træer, eftersom de groede til, om det for fremtiden skulle blomstre for dem og deres slægt. Derefter befalde den tro tjener dem Gud, og så. rejste de, og man har ingen sinde senere hørt fra dem. Således er de tre søskende fremkomne. For en tredive år siden begyndte den ene bøg at blive hul, og den lod til at ville gå ud, men nu har barken udviklet sig så godt uden om den hule marv, at det ser ud, som den skal komme sig.

For nu at få hævn over skipperen drog herren ud og hug hovedet af ham, samt lod hans hoved lægge på stage ude på Skippershoved. Derefter har dette sted fået navn.

(Niels Madsen, Hagenbjærggård)

Evald Tang Kristensen: Danske Sagn, Ny Række bd. 4 (1932)