Byens torv blev ved en
højtidelighed under en sommerfest navngivet: “David Jensens plads.” Det er et
hyggeligt hjørne med springvand og borde bænke, samt flagstang, der bruges til
flagning ved alle festlige lejligheder. Hele december måned pryder et smukt
juletræ pladsen.
Det
var stedet, hvor der indtil for få år siden stod en villa kaldet Spar 2.
Villaen blev bygget af afdøde karetmager David Jensen, og det husede mange
forskellige folk, bl.a. var der i flere år barbersalon ved Fjeldfort, og senere
ved Eigil Jensen. I en sidebygning dertil boede Davids søn Hartvig. David
Jensen byggede huset i 1918. Inden da havde der ligget en gammel 3-længet gård
tilhørende Anders Møller. Gården blev revet ned ca. 1916 og flyttet til
Åsbjergvej 8 (se gamle billeder på Bygaden).