Chokoladebakken – vi skal tilbage til Frederik VII for at finde navnets oprindelse. I hvert fald blev det i min barndom fortalt, at kongen under et af sine besøg på Meilgaard fattede interesse for stedet og lod arbejdere grave i bakken i håb om, at hans lidenskabelige lyst til at udgrave kæmpehøje her kunne få ny næring. Det viste sig dog, at Chokoladebakken var en klit, en stor en ganske vist, og kongen trakterede de svedende gravere med en kop chokolade! Er historien ikke sand, så er den i hvert fald god!
Endnu tidligere har der på stedet ligget en landsby, Skjærbæk. Landsbyen blev revet ned i 1700 tallet og husene flyttet til Hedegård, Hytten og Kukkerhusene.
Et hus blev tilbage her boede indtil 1940erne en familie. Stedet var i mange år et yndet udflugtsmål for omegnens søndagsskoler og familiers årlige skovtur. I chokoladehuset kunne man få kogende vand til sin medbragte kaffe under skovturen.
Her er børn og ældre på tur til Chokoladebakken.