Menu
Anders og Peter kom jeg til at gå i skole sammen med, da de flyttede til Fjellerup.
I skoletiden gjorde de sig ikke opmærksomme med nogen ting jeg husker. Jeg husker kun, at Anders bar blød hat, da han gik til kirken for at blive konfirmeret.
Dæteren som den gamle Gunni omtalte datteren pa Fyn.
Petra var i mange år ansat på Dalstrup plejehjem, hvor hun var i vaskeriet. Lidt husker jeg. Petra skrev til Fjellerup brugs, at hun gerne ville købe det kaffestel, der var udstillet i vinduet. Købet skete. Jeg formoder, at det var da Petra gik på pension, at hun flyttede hjem til moderen.
Der efter tror jeg nok, at Petra var på Havgården en dag om ugen, og jeg husker ikke, om det blev til flere dage on ugen, men det udviklede sig til et utroligt godt forhold fra begge sider. Jeg vil lige nævne, at Petra skrev lejligheclssange til Christiansens fødselsclag, og det gør man kun, hvis der er et godt forhold. Mit kendskab til sangen er at min daværende kone Bodil duplikerede sangen for Petra.
Så husker jeg også, et år hvor vi havde lovet at hente Petra og moderen så, de kunne komme på juleindkøb.
Petras moder var i mange år plaget af sår på benene og havde sygeplejerske hver dag. Men en dag var såret helet. Lykken for hende.
Før Gunnifamilien flyttede til Fjellerup boede de en ejendom tæt ved gran skellet sognegrænsen mellem Gjesing Nørager kommune)
Det var mest der skeproduktionen skete, og børnene sørgede for salget. Den gang gik vi jo kun i skole 3 dage om ugen. (Jeg mener at de gik i Rygård strand skole) Jeg husker at prisen på skeerne var skrevet på skeerne med blyant.
Jeg var ikke så gammel, da den største del af skeproduktion fandt sted, så det er muligt, at en med større Viden kan rette mig lidt.
Jeg husker ikke ret meget om, hvad der blev af Anders og Peter efter skolegang, men jeg kan da huske, at Peter var ansat ved Skippers og kørte varetur for brugsen.
Lidt om hvad jeg ellers husker om Gunnifamilien.
Jeg mener, at der var en der hed Karl. Han havde en ejendomi Hevring.
Aksel var på “Hegedalsgården”, jeg husker at han var med i det lokale diletant.
Georg husker jeg ikke ret meget om. han var grebet af en kristelig bevægelse der havde hovedsæde i Kolding.
Chresten var gennemgående glad. Ind imellem sang han, når han cyklede. Han beklagede sig somme tider over, at det var træls at gå med pose, så han må jo have gået med kateter.
Rasmus var tømmerlærling i Fjellerup omkring 1936. Senere blev han tømmersvend ved Skov i Stenvad og blev gift med en af døtrene.
Jeg husker også, den gamle Gunni Var sengeliggende en hel måned uden at få
megen hjælp. Men en dag stod han pludselig op og var kvik Igen. Gad vide om han har varet ramt af en depression.
Hvis nogen vi! hjælpe skulle sådan håndværk nødigt forsvinde uden der blev skrevet om det
Frode Rasmussen
Efter samtale med Grethe Degn datter af Rasmus kan jeg tilføje yderligere oplysninger om familien:
Kristian Laurits Rasmussen er født den 17. feb. 1884 og døde i Fjellerup den 27. feb 1951. han var gift med Ane Marie, som døde den 9. okt 1959. De fik 10 børn
Familien boede i mange år på en ejendom på modsat side af Sultenborg Kro nogle benævner den som Anker Quists hus. Børnene er vokset op på ejendommen.
I 1937 køber de hus i Fjellerup og flytter ind på Kanneshøjvej 27. Familien var fattige og det fortælles at børnene blev sendt ud for at sælge de skeer som Kristian fremstillede og de måtte ikke komme hjem, inde de havde solgt skeerne.
Kristian fremstillede som sagt skeer. Værktøjet han brugte til fremstillingen blev efter hans død afleveret til museet i Grenå. Kristian led ofte af depression, det var vanskeligt at komme gennem vintrene. Når han havde det værst flyttede han ud i baghuset eller skeværkstedet. Han lagde sig herude og ville så have maden serveret, Ane Marie mente, at hvis han ville have mad, så måtte han komme ind til de andre. Nabokonen forbarmede sig dog over Kristian og sørgede for at han fik noget at spise i den periode han lå i baghuset.
Kristian var en meget høj mand. For at Ane Marie ikke skulle syne for lille stod hun på trappen, da de skulle fotograferes.
Ane Marie fik dårlige ben. Det blev rigtig dårlig efter et uheld med en tyr. Tyren havde fået tøjret viklet om Ane Maries ben, hvor hun fik store sår. Sårene ville aldrig heles. Da Kristian døde i 1952 flyttes den ældre pige Petra hjem til moderen. Petra var da 43 år.
Petra gik med “Julens glæde” og blev kendt af alle i Fjellerup. Petra fik også problemer med benene og allerede i en aldre af 53 år begyndte hjemmeplejen at komme til hende. Det fortælles også at den yngste af døtrene Agnes engang imellem kom hjem og gjorde hele huset rent.
Huset brændte i 1992 og mange af de skeer, der var bevaret samt meget værktøj gik tabt i branden. Huset blev bygget op igen og Petra boede der til hun døde i en høj alder.
