Referat vedrørende generalforsamling
i Fjellerup og omegns borgerforening
den 24.11.2016
Referent Gitte Schmidt
1. Ivan Robak blev valgt til ordstyrer og kunne meddele, at indkaldelsen til generalforsamlingen i henhold til vedtægterne var blevet rettidigt indkaldt.
2. Formandens beretning – (se Børges beretning på fjellerupby.dk/borgerforeningen og på facebook/fjellerup og omegns borgerforening) Beretningen blev enstemmigt vedtaget.
3. Regnskabet – Niels fremlagde et gennemarbejdet og overskueligt årsregnskab, der viste en total egenkapital på ca. 250.000 kr. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til regnskabet, og det blev enstemmigt vedtaget.
4. Valg til bestyrelsen. Elin, Gitte og Kjeld var på valg. Elin og Kjeld ønskede ikke genvalg. Lene ønskede at udtræde som suppleant. Den nye bestyrelse: Børge Larsen, Niels Harsberg, Erik Røder, Anders Enggaard, Henry Tronborg, Susanne Carøe Sørensen og Gitte Schmidt.
5. 1. suppleant: Inger Udsen, 2. suppleant: Bente Juul.
6. Revisorer: Jens Nørlem og Inge Schmidovic.
7. 1. suppleant: Thomas Borg, 2. suppleant: Ivan Robak.
8. Kontingent – Det blev besluttet at bevare kontingent uændret også i 2017: 100 kr. for par og 50 kr. for enlige.
9. Indkomne forslag – Ingen
10. Evt. – 1. Den gamle restaurant på Strandvejen: Kan vi ikke gøre noget? Den er så grim og faldefærdig… Iflg. Erik Røder kan der ikke gøres noget, så længe der ikke er risiko for, at bygningen styrter sammen og ud på offentlig grund. 2. Er der oplysninger om, hvad der skal ske med Ruth’s Have (Thomas Minde)? Det ser ud til, at udestuen og evt. et udhus skal rives ned i 2017 og forlydender om, at der i næste budgetperiode er sat omkring 1,6 mio. kr. af til projektet.
11. Humlebi – Årets Humlebier blev tildelt Thorbjørn Knudsen og Freddy Juul for deres store engagement og utrættelige arbejde for både lokale, besøgende og turister. Stor tak til begge og tillykke med humlebien. (Honningkrukker)
Elin fik overrakt en vingave for lang og tro tjeneste i bestyrelsen (mere end 10 år) og hun takkede for godt samarbejde og meldte sig til ad hoc arbejdsopgaver. Kjeld var fraværende pga. sygdom, så han havde fået hans vin tidligere.
Efter generalforsamlingen fik de ca. 40 fremmødte gløgg og æbleskiver.
Den nye bestyrelse afholder sit konstituerende møde torsdag d. 1. december kl. 19.00 hos Erik Røder.
REFERATER FRA TIDLIGERE ÅR
Referat vedrørende generalforsamling i Fjellerup og omegns borgerforening den 12.11.2015
Referent Børge Larsen
1.) Ivan Robak blev valgt til ordstyrer og kunne meddele, at indkaldelsen til generalforsamlingen i henhold til vedtægterne var blevet rettidigt indkaldt.
2.) Formandens beretning – (se også Steens beretning her på Borgerforeningens hjemmeside): Beretningen blev en-stemmigt vedtaget. – Under spørgsmål og kommentarer til formandens beretning blev det fra Tirsdagsklubbens side ytret som et ønske at flytte næste års Sct. Hansbål nærmere shelterne. Det blev også ytret som et ønske, at Borgerforeningen tager kontakt til de forskellige foreninger i byen for at få koordineret alle de forskellige arrangementer i det kommende år for at undgå sammenfald i arrangementer.
3.) Regnskabet: Thomas fremlagde et gennemarbejdet og overskueligt årsregnskab, der viste et overskud på ca. 22.000 kr. og en total egenkapital på ca. 250.000 kr. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til regnskabet, og det blev en-stemmigt vedtaget.
4.) Valg til bestyrelsen: Niels, Børge, Thomas og Steen var på valg. Thomas og Steen ønskede ikke genvalg. Mogens ønskede ligeledes at udtræde af bestyrelsen, hvilket betød, at hans efterfølger skulle vælges for et år og ikke for to år. Finn ønskede at udtræde som suppleant.
Den nye bestyrelse: Kjeld Christensen, Elin Brandt Jensen, NielsHarsberg,
Børge Larsen, Erik Røder, Anders Enggaard og Gitte Smidt.
1. suppleant Lene Schnoor, 2. suppleant Bente Juul
Revisorer: Ulla H. Pedersen og Jens. Supp.: Ivan Robak
5.) Kontingent: Det blev besluttet at bevare kontingent uændret også i 2016: 100 kr. for par og 50 kr. for enlig.
6.) Humlebi: Årets Humlebi blev tildelt Bent Sølyst for hans store engagement og utrættelige arbejde for at gøre Fjellerup til et endnu bedre sted for både lokale, besøgende og turister. Stor tak til Bent og tillykke med humlebien.
7.) De afgående bestyrelsesmedlemmer: Elin udtrykte som næstformand i bestyrelsen en stor tak til Steen for tiden som formand, Thomas som kasserer og Mogens som den, der altid tog det store slæb ved de forskellige arrangementer. Alle tre har hver på deres måde ydet en samvittighedsfuld og prisværdig indsats i bestyrelsen (og for byen!)
Efter generalforsamlingen blev de fremmødte, ca. 40 i alt, trakteret med gløgg og æbleskiver.
Den nye bestyrelse afholder sit konstituerende møde mandag d. 23. november kl. 19:00 hos Elin Brandt
Referat vedrørende generalforsamling i Fjellerup og omegns borgerforening den 13.11.2014
Referent Børge Larsen
Steen bød velkommen til de fremmødte, ca. 30 personer.
Referat af generalforsamlingens dagsorden:
1. Ivan Robak tog imod valget som dirigent og ordstyrer.
2. Foreningens formand, Steen Lassen fremlagde en informativ og fyldestgørende beretning. (se andet steds på hjemmesiden). Beretningen blev enstemmigt vedtaget.
3. Foreningens kasserer, Thomas Borg fremlagde en ligeledes informativ, overskuelig og detaljeret fremlæggelse af Borgerforeningens økonomi. Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og Thomas svarede på spørgsmål fra salen.
4. Mogens Friis, Elin Brandt og Keld Christensen var på valg. Der var ikke andre kandidater opstillet, og alle tre ønskede genvalg, så foreningen ser med tilfredshed, at de tre tager endnu to år i bestyrelsen
5. Bente Juul Nielsen fortsætter som 2. suppleant, og Niels Harsberg blev valgt som 1. suppleant.
6. De to revisorer, Jens Nørlund og Ulla H. Pedersen fortsætter som revisorer.
7. Som revisorsuppleanter blev Ivan Robak valgt som 1. suppleant og Ingrid som 2. suppleant.
8. Kontingent forbliver i det kommende år 50 kr. for enlige og 100 kr. for ægtepar.
9. Der var ingen indkomne forslag.
10. a. Badebroen ved Blå Flag blev drøftet. Hvornår skal den sættes op, og hvornår skal den tages ned, og hvem er ansvarlig for at tage initiativ.
b. Der var en kort drøftelse af Oplevelsesgruppens og Kunstgruppens tilknytning til Borgerforeningen.
11. Som det sidste punkt var overrækkelsen af Humlebien. I år gik den til Inge Henriksen for hendes store og utrættelige arbejde for og med “Børn og Ældre”. Det er i år 25 år siden, at Inge var med til at starte Børn og Ældre. En stor tak for et betydningsfuldt arbejde.
Efter generalforsamlingen var der traditionen tro gløgg og æbleskiver.
Referat vedrørende generalforsamling i Fjellerup og omegns borgerforening den 14.11.2013
Referent Ingrid Kristiansen
Der var 21 fremmødte borgere udover bestyrelsen
Valg af dirigent
Ivan Robak blev valgt med akklamation
Formandens beretning
Steen fremlagde sin beretning og den blev godkendt også med klap fra salen
Kassererens beretning
Regnskabet blev godkendt efter meget få spørgsmål
Valg af Bestyrelse
Steen Lassen, Mogens Hansen, Gitte Schmidt og Ingrid Kristiansen var på valg.
Kun Steen ønskede at genopstille.
Steen Lassen, Børge Larsen, Thomas Borg og Finn Buus Nielsen blev valgt til den nye bestyrelse
Valg af suppleanter
Gitte Schmidt blev 1. suppleant
Bente Juul blev 2. suppleant
Valg af revisor samt revisorsuppleanter
Jens Nørlem og Ulla Pedersen blev genvalgt
Hanne Magnus og Birte Jensen blev suppleanter
Godkendelse af kontingent
50 kroner for enlige og 100 kr. for husstand blev godkendt
Evt
Thorbjørn gav en stor tak til bestyrelsen for arbejdet det forgangne år.
Børge fortalte at flere sommerhusejere havde ytret at de var stolte af at have sommerhus i Fjellerup
Bent Sølyst henstiller til at initiativet til et møde med Norddjurs kommune vedrørende Fjellerup Østergaard overgår til Østergaards Venner
Leif Hyllested vil gerne at der bliver arbejdet på at få et afstemningssted tilbage til Fjellerup
Endnu engang blev den fraværende pengeautomat drøftet – konklusionen er desværre at det ikke nytter at blive ved med at spørge bankerne.
Vanen tro blev der fundet en HUMLEBI. Hanne Magnus var et naturligt valg
Det er ifølge vedtægterne muligt at udnævne et æresmedlem. Det har den afgående bestyrelse valgt at benytte sig af .
Leif Hyllested har igennem alle årene arbejdet utrætteligt for Fjellerups ve og vel og kan nu tituleres ÆRESBORGER/MEDLEM AF FJELLERUP OG OMEGNS BORGERFORENING
Stor tak til dem begge
Referat vedrørende generalforsamling i Fjellerup og omegns borgerforening den 15.11.2012
Der var fremmødt ca. 30 personer
Valg af dirigent
Ivan Robak blev indstillet og valgt
Formandens beretning
Thorbjørn aflagde sin beretning. Der henvises til den trykte tekst efter dette referat.
I forbindelse med beretningen redegjorde Bent Sølyst for indholdet af projektet Fjellerup Sommerby-Vinterby.
Beretningen blev enstemmigt godkendt uden mange bemærkninger.
Kassererens beretning
Leif aflagde sin beretning
Under beretningen blev der orienteret om oprettelsen af stendiget ved Fjellerup Østergård
Regnskabet blev enstemmigt godkendt
Valg af bestyrelse
Steen Lassen fik indledningsvis ordet og efterlyste kandidater til bestyrelsen, der evt. kunne tænke sig at indtræde som ny formand. Ingen meldte sig dog.
Herefter gik dirigenten over til valget, idet han oplyste at Mogens Friis og Elin Brandt var på valg og var indstillet på at modtage genvalg. Herudover foreslog bestyrelsen Keld Christensen indvalgt. Da der skulle bruges tre personer og ingen andre stillede op, blev alle tre erklæret for valgt til bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig snarest.
Valg af suppleanter
Bente Juul er på valg og ønskede genvalg. Herudover opstillede Børge Larsen.
Bente valgt som 1. suppleant og Børge Larsen som 2. suppleant
Valg af revisorer
Såvel Ulla H. Pedersen og Jens Nørlem var villige til genvalg og blev herefter valgt.
Valg af revisorsuppleanter
Hanne Magnus modtog genvalg, Thorbjørn Knudsen modtag valg som 2. revisorsuppleant
Godkendelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog, med henvisning til de mange gratis arrangementer, der gennemføres, at kontingentet fra 2013/2014 forhøjes til 50 kr. for enlige og 100 kroner for en husstand.
Forslaget blev vedtaget uden yderligere kommentarer
Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag til bestyrelsen
Under dette punkt tog formanden ordet og begrundede valget af Årets Humlebi 2012.
Valget var faldet på Nana Sørensen, der altid er villig til at stille op til hjælp med diverse huslige jobs ved arrangementer. Formanden overrakte prisen til Nana, der var tydeligt glad og rørt
Eventuelt
Jon Flint påpegede at skilte med Velkommen til Fjellerup trængte til kærlig pleje.
Hanne Magnus meddelte at hun senest i april 2014 trækker sig som kontaktperson for udlejning af Aktivitetshuset samt som kasserer for Aktivitetsforeningen. Skulle en eller anden have lyst til at overtage jobbet allerede inden da, er man meget velkommen til at overtage snarest.
På bestyrelsens vegne takkede Steen den afgående formand for en god og engageret indsats i det forløbne år og overrakte en lille vingave.
Formanden takkede kasserer Leif for den store og gode indsats og overrakte en lille vingave, ligesom der var en flaske til dirigenten, der herefter takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.
Referent: Steen Lassen
Underskrevet af:
Steen Lassen, referent Ivan Robak, dirigent