SMÅKÅRSFOLKS LIV OFTE EN USKREVEN LOV.

Mange standser i sommertiden op ved “DET GAMLE HUS”, Klitvej 18, for at finde billige bøger i de mange bogkasser der, og næsten alle spørger interesseret efter husets historie.

Om den fortæller ejeren, Arne Aabenhus. Fiskerhuset, som det oprindelig kaldtes, byggedes l85o af den fiskeinteresserede Christoffer Qvist Lunøe, godsinspektør på Meilgaard og forpagter af Birkelund. – Huset skulle rumme to fiskerfamilier, der passede hans fiskeri.

I l87o flyttede Line og Anders Bertelsen Aabenhus ind. Den ene lejlighed blev nedlagt for at give Line plads til et fiskerøgeri. – Hun gik selv rundt til nabobyerne med sine røgede fisk i en trækasse, hun bar på ryggen.

Det kunne blive til adskillige mil at gå efter at fiskene var blevet kolde og før aftenen faldt på. – Undervejs var hænderne travlt optaget af at binde hoser til de otte børn derhjemme; der skulle se ordentlige ud.

Men Line var ikke alene om at gå. Fiskeri og røgen tilsammen kunne ikke skaffe dagligt brød til huse, så Anders var også fårehyrde. Tre gange daglig gik han turen til Meilgaard for at flytte fårene, og dagsmarchens 2o km. mere end tredobledes undertiden, når herskabet betroede ham at hente medicin på apoteket i Grenaa, – eller gå bud til banken der.

En del af fiskene, han bragte i land, hentedes af en fiskehandler i Auning. Han hentede dem på sin trillebør, kørte således mere end 2o km hjem med læs på børen. – Sandelig et slid.

En dag, hvor det var småt med fisk, måtte min far, som da var elleve år, gå de tre mil til Auning for at manden ikke skulle gå forgæves med sin bør.

Livsvilkårene var enkle og oftest barske. “De gode gamle dage” er et romantisk begreb, der i hvert fald ikke dækker småkårsfolks virkelighed. Var de tilfredse i deres tilværelse? Vi ved det ikke. Trætheden, når mørket faldt på, hindrede dem vel i at fæstne ord på papiret, og kun lidt af det, småkårsfolk oplevede, lever i mundtlig overlevering. – Historien om dem er den dag i dag uskreven.

(Fjellerup Guide 1989.)        Arne Aabenhus.