Kanneshøj

Kanneshøjvej 39 er tilblevet i 1945 efter besættelsestidens ødelæggelse af det hidtidige samlingssted. Hegedalsbakken kaldet Baunen.

Bag initiativet stod J. Lyndrup, Thea og Anton Houmann, Theas far der hed Jens Kanne, Thea og Anton Houmann forærede byen Kannesbakken under visse betingelser, ligesom Valdemar Fog forærede sin mindre del af bakken. Ved fælles hjælp af unge og ældre gik man i gang med dannelsen af festpladsen til afholdelse af folkelige møder. Et af de større arbejder bestod i at få den store kampesten man fandt i daværende Mads Rasmussens nærliggende skov transporteret op på bakken, det skete ved hjælp af svært tømmer og lange stænger indsmurt i brun sæbe. I stenen blev af David Jensen indhugget et vers, årstal og en lærke. Der står: 5. maj 1945.


Danmark frit i morgengry, hjerter hilser dag på ny. Gdr. Peter Nielsen og hustru “Haggenbjerggård”

forærede festpladsen en flagstang, skrædder Alfred Frederiksen og hustru et flag. Der blev skrevet

skøde og fundats, der bestod i at pladsen skulle have en bestyrelsen på 3 mand, en fra Indre Mission, en fra den Grundtvigske retning, samt kassereren i Fjellerup sparekasse.

Pladsen skulle bruges til såvel kirkelige som folkelige møder og i øvrigt en del år. Hvorefter den henlå i en årrække. I 1980 blev der igen skabt interesse for Jens Kannes Høj, der blev ryddet pænt op i beplantningen m.v. i 1981, blev en ny flagstang etableret sammen med et nyt flag. Der blev opstillet et toilet. Nu afholdes bl.a. Sct. Hans festerne hovedsagelig for byen og egnens befolkning. En bestyrelse er fortsat Kanneshøjs myndighed.

 

Uddrag af Margrethe Spen’s artikel, februar 1984.