Meilgård køkkenmødding

Køkkenmøddingen i Nederskov nord for Mejlgaard gods er en af landets største og bedst undersøgte køkkenmøddinger. Den stammer fra den såkaldte Ertebølletid.

Køkkenmøddingen strækker sig over et større område af skoven, og man er ikke i tvivl, når man først er der. Overalt ligger der skaller fra østers, muslinger og snegle. For meget, meget lang tid siden har hver eneste af dem været i hænderne på en af vore forfædre.

Man kan gå fra kysten og gennem skoven ind til køkkenmøddingen, men de fleste vil nok komme fra Mejlgård slot. Fra parkeringspladsen ved Mejlgård slot fortsættes til fods eller på cykel ad grusvejen mod Mejlgård Nederskov til ca. 800 m nord for hovedbygningen. I det 2. kryds på skovvejene drejes der til venstre. Følg vejen ca. 300 m til umiddelbart før Sorte å, som i dag er en kanal i skoven. Køkkenmøddingen ligger i bøgeskoven ca. 50 m nord for skovvejen.

 

Køkkenmøddingen er fredet og det er selvsagt ikke tilladt at tage noget med derfra, grave på stedet eller på anden måde beskadige køkkenmøddingen.