STRANDVEJEN
Når man i dag færdes på Strandvejen, vel nok den mest befærdede vej i Fjellerup, er det helt utroligt så meget, den har ændret sig i løbet af få årtier..
Det er f.eks. svært at forestille sig, at der mellem Den Gamle Gård på hjørnet af Fjellerup Bygade og Strandvejen og den tidligere købmandsforretning på hjørnet af Kanneshøjvej og Strandvejen foruden selve vejen også langs med gårdens vestlænge (væltet af en storm i 1981) var plads til et vejehus, en staklade, gårdens mødding og endnu en staklade – overfor ved købmandsforretningen var indrettet en benzintank (Esso), retfærdigvis skal det dog siges at det kunne være besværligt at passere stedet, hvis der holdt en lastbil, der læssede varer af til købmanden.
Længere ned ad Strandvejen ligger P. Møllersvej opkaldt efter en tidligere ejer af Den Gamle Gård; dette areal hørte førhen med til gårdens toft. Hvor OK tankkanlægget, flaskedepotet og Lokalbrugsen samt Strandvejen nr. 10 og 12 nu ligger, lå arealet tidligere hen som eng, hvor bl.a. ungkreaturerne fra Den Gamle Gård gik og græssede.
På modsatte side af vejen – området omkring Brandstationen – lå der ligeledes et engareal, der hørte til Fjellerup Vestergaard; fra 1952 blev arealet drevet som gartneri, herom senere. Strandejens videre forløb mod havet gik forbi Mølledammen, der i sin tid lå, hvor Strandvejen nr.16 og 18 nu er placeret.
Bevæger vi os videre mod havet, vil vi opleve, at Strandvejen før i tiden har været en ikke særlig god grusvej, at den efter Mølledammen og til havet var et par meget sandede hjulspor og bortset fra et par små huse beliggende overfor institutionen Møllebækken – i det ene af husene boede en gammel kone, der blev kaldt Else Spillemand, af hvilken grund vides ikke ; det andet hus, der lå lidt nærmere havet, har vist nok været slagterhus, men har sikkert også indeholdt beboelse; begge de små huse var ifl. Johannes Aabenhus meget forfaldne, nærmest ruiner.
Længere mod nord på østsiden af Strandvejen lidt væk fra vejen lå indtil ca. 1955 et gammelt hus tilhørende Fjellerup Østergaard, hvor der i tidens løb boede mange forskellige familier, der sikkert har haft tilknytning til Østergaard. Johannes Aabenhus fortæller, at familierne i huset var meget fattige og tit meget børnerige. Husets størrelse taget i betragtning er det uforståeligt, at der var plads til familierne, men vore forgængere krævede ikke meget plads; der kunne være mange i et lille rum. Møbler dengang bestod oftest af en seng eller to, et bord og nogle få stole, mere skulle der ikke til og der var heller ikke penge til mere. Johannes Aabenhus fortæller videre, at det omtalte hus blev kaldt ”Hestehavehuset”, opkaldt efter Fjellerup Østergaards jorder, der lå øst for huset og blev kaldt hestehaven; der hvor der nu er indrettet ”Hestehavens Camping”. Den sidste familie, der boede i huset, levede under meget usle forhold og var meget fattige. Ifølge Aabenhus kom flere af børnene på børnehjem. Det lokale børneværn var nede at se på forholdene, deraf kan man sikkert skønne, at forholdene har været dårlige. Det sidste, Aabenhus ved om familien, var, at der var barnedåb i huset en søndag formiddag, hvor der samtidig var meget grimt vejr med hård storm fra vest; det kunne det gamle hus ikke holde til, så under forberedelserne til middagen, styrtede den nordlige del af huset sammen; om middagen blev spist i huset, er vist meget tvivlsomt. Kort efter blev resten af huset væltet og fjernet, og alle spor efter det gamle hus er udslettet. I dag ligger Strandvejen nr.36 på grunden.
Videre mod nord på vestsiden af Strandvejen lå der indtil 2006 en lille ejendom, hvorfra bebyggelsen Strandparken er udstykket; nu er der bygget en villa på grunden, Strandvejen nr.19.
Resten af vejen mod havet har ligget øde hen bortset fra de perioder, hvor landmændene hentede tang, som blev spredt ud på markerne som gødning. Senere blev der bygget en del sommerhuse langs med vejen.
Strandvejen var imidlertid dengang som nu en offentlig vej og skulle derfor vedligeholdes nogenlunde. Om vinteren skulle den ryddes for sne, hvilket var et besværligt og tungt arbejde, fortæller Johannes Aabenhus, idet der på den ene side af vejen var høje skrænter og på den anden side buske, så det nærmest var en hulvej. Hvis der så samtidigt var føget en masse sand i sneen, blev arbejdet ekstra tungt. Dengang var der ikke som nu sneplove og store maskiner til rådighed, så sneen og sandet måtte fjernes med håndkraft. Derfor var der såkaldt snekastningspligt. Pligtkastningen var tilrettelagt sådan, at f.eks. Fjellerup Østergaard skulle stille med 4 mand hver gang, der skulle kastes sne; en gård eller større ejendom skulle sende 2 mand, mens der fra en mindre ejendom skulle møde 1 mand, en husmand mødte med en mand ½ dag.
I 1947 ophørte snekastningspligten, og en sneplov blev brugt i stedet. Det var nu ikke altid, at den kunne klare sneen, når der var meget af den iblandet en del sand.
Hverken en plov trukket af 3 jyske heste eller skubbet af en lastbil kunne altid løse problemet; dertil var begge måder for svage til at skubbe sne og sand væk fra vejen. I sådanne tilfælde var det nødvendigt at bruge organiserede folk til at gøre arbejdet. Det var en god løsning og gav også folk, der var arbejdsløse på grund af vinteren, mulighed for at tjene lidt og samtidig komme ud blandt andre i den friske luft.
Ovenstående er et forsøg på en beskrivelse af Strandvejen, som den så ud, inden Kastbjergvejen, vej nr.547, blev anlagt etapevis fra slutningen af 1950’erne til midten af 1960’erne. Det stod imidlertid hurtigt klart, at en gang – og cykel tunnel, der ikke var med i anlægsplanerne, var yderst nødvendig, da en syvårig skoledreng blev trafikdræbt kort tid efter Kastbjergvejen var åbnet. Mange år senere, i år 2000, blev vejkrydset, Strandvejen og Kastbjergvej, erstattet af en rundkørsel, noget der trafikmæssigt er det bedste, der er sket i Fjellerup nogensinde; væk var med et slag de lange bilkøer, der især i week – end’erne i turist- sæsonen kunne strække sig fra Stranden og til Fjellerup, ligeledes er antallet af trafikulykker, der i krydset havde kostet flere menneskeliv, faldet drastisk, mens det i rundkørslen kun har kostet en enkelt bule eller et par ridser i lakken.
Nævnes skal det også, at al trafik til såvel selve Fjellerup som al trafik til de efterhånden rigtig mange sommerhuse, før Kastbjergvej blev anlagt, blev ført til og gennem Fjellerup by, en situation, der med den nuværende trafiktæthed over hovedet ikke kunne lade sig gøre.
Så meget om selve vejen – nu til en beskrivelse af de mange forskellige huse og beboerne , der i tidens løb har boet ved vejen.
Strandvejen 1A
Det første hus på Strandvejen, nr.1A m.fl. er bygget i 1875 og indrettet som købmandsforretning. Den første, der drev forretningen var købmand Jens Pedersen Frost. Omkring 1910 overtog købmand Fritz W. Skallerup forretningen, men overlod efter en lang årrække driften til sin søn Holger Skallerup, en dygtig og meget respekteret købmand, der i 1961 solgte forretningen til Carsten Brämer. Han drev forretningen til 1963, hvorefter købmand Svend Aage Sørensen købte den. Han ændrede en del ved indretningen af butikken og flyttede bl.a. indgangen fra sydsiden af bygningen om på gavlen mod øst. Købmand Sørensen drev forretningen frem til 1979, hvor stigende konkurrence og sygdom umuliggjorde at føre forretningen videre.
Bygningen blev overtaget af Karen Juul og Inga Sørensen. Nu blev en del af bygningen indrettet til posthus og ejendomshandel, mens der blev indrettet en lille lejlighed i det tidligere lager.
Fra 1988 var Karen Juul eneejer af ejendommen, idet Inga Sørensen flyttede i et arvet hus på Kanneshøjvej.
I 2009 overtog Kirsten og Jørgen Nygaard bygningen, der efterhånden var blevet temmelig forfalden. De gik i gang med som noget af det første at fælde to store og meget gamle kastanjetræer, der stod tæt op af sydsiden og udgjorde en alvorlig fare for bygningens fundament. Derefter fik hele ejendommen en gennemgribende renovering, hele tag- konstruktionen blev fornyet og forhøjet, og der blev indrettet 5 moderne ejerlejligheder, og facaden blev fornyet, udenoms arealerne blev bragt i orden med fliser m.m., så bygningen nu fremstår på god måde i bybilledet..
Strandvejen 3
Det næste hus på Strandvejen, nr.3, blev bygget til købmand Holger Skallerup og hustru, da de i 1960 solgte købmandsforretningen. Huset, et typehus, blev bygget i haven, som tidligere hørte til forretningen. Endvidere blev der indrettet offentlige toiletter og en mindre parkeringsplads ligeledes udstykket fra haven. Denne bygning bruges nu af el-firmaet ”El – Con”. Efter Skallerups og hustrus død ved en trafikulykke blev huset solgt til Nina Nielsen, der var gift med fiskehandler, senere fisker, Børge Nielsen, der omkom under fiskeri ud for Grenaa i 1952. En del af huset var en overgang udlejet til ”Havgårdens Antik” samt senere til ”Dansommer/Novasol”. I dag ejes huset af Nina Nielsens søn, Henning.
Strandvejen 5
Strandvejen nr.5 blev bygget i 1943 til Ejnar Juul som autoværksted med reparation af biler, cykler m.m.(Ejnar Juul var noget af en tusindkunstner og kunne klare mange forskellige tekniske opgaver). Da Juul blev syg, blev ejendommen udlejet til flere forskellige mekanikere. De sidste, der drev autoværkstedet, var Inger og Max Jensen, indtil de selv byggede længere nede af Strandvejen. Efter Ejnar Juuls død i 1979 blev ejendommen solgt til Inger og Poul Erik Udsen, der i en del år drev VVS- og Blikkenslagerforretning. Poul Erik Udsen er standset og har i øjeblikket ejendommen til salg.
Strandvejen 7
Strandvejen nr.7 bygget i 1946 til Emma og Ejner Pedersen. Ejner var i mange år buschauffør på ruten fra Fjellerup til Århus. Ligeledes sad han i flere perioder i kommunalbestyrelsen i Nørre Djurs Kommune. Huset, der har haft flere ejere, blev i 2006 overtaget af Puk og Martin Udsen, der stadig bor der.
På modsatte side af vejen er indkørslen til P.Møllersvej, hvor der i 1988 blev bygget 6 almennyttige boliger.
Strandvejen 9
Strandvejen nr.9 bygget i 1946 til Marie og Thorvald Sejersen. Thorvald arbejdede i mange år ved Pindstrup Mosebrug i mosen oppe i Stenvad Hede. Huset blev i 1999 købt af Svend Erik Gorecki og ejes nu af Marianne Gorecki.
Strandvejen 6
Strandvejen nr.6, bygget i 1977, er den tidligere Fjellerup Sparekasse, som få år efter opførelsen blev fusioneret med Bikuben i Grenaa og fik navnet Sparekassen Bikuben, Fjellerup. Sparekassens tidligere leder, gdr. Anker Rasmussen, fortsatte derefter som bestyrer i Bikuben. Efter Anker Rasmussens død overtog fhv. mejeribestyrer Hans Windolf Nielsen bestyrerposten, indtil afdelingen blev nedlagt i slutningen af 1980’erne. Bygningen blev derefter købt af bagermester Arne Trend Poulsen, der indrettede bagerbutik i lokalerne. Bygningen tjente herefter som butik frem til 1995, men blev derefter overtaget af COOP og fungerer nu som flaskeindleveringssted og flaskedepot for Fjellerup Lokalbrugs – unægtelig en slem nedtur for en arkitekttegnet bygning, noget som Fjellerup ikke har så mange af.
Strandvejen 8
Strandvejen nr.8 er Fjellerup Lokalbrugs, der blev bygget i 1978. Den første uddeler var Frode Greve Rasmussen, tidligere uddeler for den nedlagte Brugs på Fjellerup Bygade. Efter 4 år rejste han og hans kone herfra – de havde købt en nedlagt brugsforening og indrettet den til købmandsforretning i Nr. Borup ved Randers.
Frodes efterfølger var fra 1981 Ivan Robak, der er født i Stenvad, søn af Inger Robak og Anders Nielsen. Hans kone Susanne er ligeledes fra Stenvad. Ivan var uddeler frem til 2005 kun afbrudt fra 1986 til 1989, hvor han arbejdede som forsikringsassurandør. Nu bor Ivan i et hus længere nede ad Strandvejen. Efter 2005 har der været flere uddelere, den nuværende er Lars Lisbjerg.
Strandvejen nr.10
er bygget i 1975 til Gerda Thallaug og Frode Greve Rasmussen og tænkt som privatbolig for de forskellige uddelere, men da Frode standsede som uddeler blev ejendommen solgt og har haft forskellige ejere. Nu ejes den af Conny og Villy Lassen, formand for Fjellerup Bys Vandværk.
Strandvejen nr.11
lå som før nævnt hen som eng, men i 1952 blev arealet købt af Kirsten og Harry Adamsen, der på arealet indrettede gartneri med butik og drivhuse samt privatbolig. Kirsten og Harry udvidede bl.a. privatboligen og byggede et stort drivhus nord for butikken. Gartneriet blev drevet både med salg til private, og en gros til auktionen i Randers. Foruden at drive sin forretning var Harry i mange år kirkebetjent ved Fjellerup Kirke. Kirsten var medlem af Fjellerup Menighedsråd, hvor hun var kasserer for kirkekassen.
I 1998 købte Nørre Djurs Kommune hele arealet og hvor gartnerbutikken og privatboligen tidligere lå, blev der anlagt et lille anlæg med en flot rododendronpark, parkeringsplads samt opført en Brand- og Beredskabsstation. Endvidere blev der på det øvrige areal, kaldet Gartnerengen, i 1999/2000 bygget 16 almennyttige boliger.
Strandvejen nr.12
er et hus fra 1969 bygget til Ellen og Niels Skipper. Ellen var datter af Maren og Peder Møller, Niels var søn af Mette og Jens Skipper, både Ellen og Niels var født i Fjellerup. De boede i mange år i Den Gamle Røde Bindingsværksgård, der var Ellens fødehjem. Niels var lillebilvognmand i alle årene, men i de senere år var det dog mest skolekørsel. De mange år på gården skyldtes, at Ellens bror, Erhardt Møller, ejer af gården, meget tidligt mistede sin kone og på opfordring af ham flyttede Ellen og Niels ind hos ham for at hjælpe med at drive gården, samtidig med at Niels passede sin forretning. Efter Niels Skippers død i 1978 blev lillebilforretningen solgt, så Fjellerup i dag ikke har en taxaforretning. Nogle år efter sin mands død flyttede Ellen fra huset og op på P.Møllersvej. I dag bor tidligere præstegårdsforpagter Emil Westrup i Strandvejen 12.
Strandvejen nr.14
er bygget på kanten af den tidligere mølledam, hvorfra vandet, der kom fra de mange kildevæld syd og vest for Fjellerup, drev den for længst nedlagte vandmølle. Mølledammen blev udtørret i 1952, hvorefter møllen blev drevet elektrisk. Tilløbet fra de mange kildevæld er der stadig, men er nu rørlagte og samlet i Møllebækken. Huset nr.14, der er bygget på dette sted, blev opført til Josephine kaldet ”Fine” og Johannes Sørensen. Hans forældre var i flere år omkr. 1915 – 1920 bestyrere af ”Havgaarden” i Hegedal. De flyttede senere på Dyringvej, hvor de havde købt en ejendom. Johannes Sørensen døde i 1969, hvorefter ”Fine” og senere hendes datter, Dagny, overtog huset, der nu er solgt og udlejet.
Strandvejen nr.15
ligger på et meget sumpet areal, så dengang talte folk om, at huset nok hurtigt ville forsvinde i dynd og vand, men det står der trods alt endnu. Huset, der nok er Fjellerups mindste, blev bygget af Else og Eskild Skov i 1950 og solgt i 1963 til Elin og Kresten Revsbech. Efter forældrenes død har deres datter, Kirsten Kaagh, overtaget huset i 2005.
Strandvejen nr. 16,
et hus af træ, er bygget på kanten af og delvis i den tidligere mølledam Grunden blev i 1954 solgt af mølleren Rasmus Dohn til ovenfor nævnte Kresten Revsbech. Han benyttede arealet som urtehave og havde bl.a. rigtig mange og flotte jordbær, men solgte grunden til fiskehandler Hother Jensen, der i 1972 lod træhuset bygge. Efter Hothers død i 1999 boede Conny Skjøtt i nogle år i huset. Nu bebos huset af folk udefra.
Strandvejen nr. 17
blev opført som autoværksted med beboelse og tankanlæg. Det blev bygget i 1969 til Inger og Max Jensen. Senere i 1979 blev der foretaget en større udvidelse af værkstedet for at skaffe plads til reparation af entreprenørmaskiner og andre store køretøjer ligesom privatboligen også blev kraftig udvidet. Mange vil sikkert huske Inger og Max, bl.a. fordi de i mange år beredvilligt stillede værkstedet til rådighed for de omkringboende til afholdelse af en årlig gadefest. Efter Ingers død flyttede Max til Hjortshøj ved Århus og en nevø, Jens Nørlem overtog beboelse og kiosk, mens autoværkstedet blev udlejet til forskellige mekanikere. Efter at tankanlægget var nedlagt, solgte nevøen hele ejendommen til tømrermester Hans Jørgen Larsen. Kiosken, Nærkøb, blev lukket i 2013, mens den tidligere privatbolig er udlejet til feriehusudlejningsbureauret Dansommer/Novasol. Autoværkstedet anvender Hans Jørgen Larsen nu som tømrerværksted.
Strandvejen nr. 18
er bygget på kanten af føromtalte mølledam. Arealet blev af Marie Dohn, enke efter den sidste møller, Rasmus Dohn, blev i 1960 solgt til Inge og Børge Kjær, forældre til tv-journalisten Annette Juhler Kjær. Inge indrettede damefrisørsalon i huset, mens Børge arbejdede som skorstensfejer. I 1965 solgte de imidlertid huset til damefrisør Käthe Rasmussen. Hun drev salonen frem til 1968, hvor ejendommen blev købt af Anne Marie og Ejner Andersen, som tidligere havde en ejendom på Stenvad Hede. I 1977 overtog sønnen, Karl Andersen, huset efter sine forældre. Karl Andersen var i mange år ansat ved Nørre Djurs Kommune og var kendt for sin fantastiske hukommelse vedr. folks bopæl, matrikelnumre m.m. Efter Karl solgte huset har det haft flere ejere; det ejes nu af VVS-mester Michael Ungstrup, som har lejet det ud.
Det sidste hus på Strandvejen før rundkørslen og Kastbjergvej er nr.20. Det blev bygget til Grethe og Orla Skjøtt. Huset er bygget i området, hvor mølledammen lå, så inden der kunne bygges på grunden, måtte der køres ret store mængder jord til, da grunden var meget løs og blød pga. den tidligere mølledam. Orla arbejdede først en del år ved fiskeriet, senere blev han fiskehandler og kørte rundt i oplandet og solgte fisk. Han er opvokset hos sine bedsteforældre, Anne og Jens Skjøtt, Fjellerup Strand. I forbindelse med anlæggelsen af rundkørslen kom huset til at ligge meget tæt på trafikken, og i et par tilfælde er billister endt i Orla Skjøtts have; der er dog ikke sket lignende uheld, efter der er sat autoværn op.
Arealet, som både Strandvejen nr.22A og 22B er bygget på, hørte i sin tid til Fjellerup Mølle. For øvrigt løb der en vej mellem ovennævnte areal og fodboldbanen fra Strandvejen og Møllen, en vej, som mistede sin betydning, da Kastbjergvej blev anlagt. Nr. 22A blev bygget i 1980 til Sonja og Erik Brødland. Efter Eriks død flyttede Sonja op på P.Møllersvej og huset blev solgt til Hans Skipper, søn af Ejnar Skipper. Hans har i mange år arbejdet i Hadsten ved Expedit, et firma, der laver butiksinventar.
Strandvejen nr.22B
blev bygget i 1952 til Gudrun og Børge Jacoksen. De første år, de havde huset, drev Gudrun en mindre kiosk, senere indrettede hun en lille butik med salg af brød, is og slik samt andre søde sager. Den sidste forretningsudvidelse fra Gudruns hånd var opstilling af en stor pølsevogn ud mod Strandvejen, som hun drev med stor succes i nogle år. Måske p.gr.a. af rengøringsarbejde på daværende Fjellerup Skole og senere ansættelse på skolehjemmet Fjellerup Østergaard lukkede Gudrun nævnte pølsevogn. Mens Gudrun passede sine forretninger arbejde Børge i mosen i Stenvad Hede, samtidig med han passede fyret og udenoms arealerne på skolen. Senere var Børge en del år pedel på skolehjemmet Østergaard. Efter Børges død boede Gudrun i huset nogle år, men solgte i 2006 til Elsebeth Lund, flyttede i en lejlighed på P.Møllersvej. I 2013 valgte hun imidlertid at flytte på ældrecentret i Glesborg. Huset på Strandvejen blev i 2012 atter handlet med, idet Elsebeth solgte det til Danni Busk Gregersen. Han arbejder mange forskellige steder i landet, så bygningen står for det meste ubeboet.
Strandvejen nr. 24 – 30
er ejendomme der dels ejes af Nordjurs Kommune og dels Region Midt, idet nogle af bygningerne bruges af DJURSLANDSSKOLEN, en skole for sent udviklede børn fra oplandet. I de andre bygninger har institutionen MØLLEBÆKKEN til huse – et hjem for såvel psykisk som fysisk handicappede børn fra hele Region Midt. De ældste af bygningerne var indtil 1991 ramme om Fjellerup Skole (bygget i 1955/56 og udvidet i 1963) der dengang blev nedlagt og børnene og de fleste af lærerne blev overført til Ørum. Bygningerne omfattede desuden 3 lærerboliger,. idet lærerne havde bopælspligt, indtil denne pligt Skole blev ophævet i slutningen af 1960’erne Til skolen også hørte en sportsplads, der udover skolens elever blev benyttet af Fjellerup Idrætsforening. Pladsen benyttes stadig, men da der er bygget flere bygninger ind på området, så er der nu kun plads til en noget beskåret fodboldbane.
Nedlæggelsen af skolen betød, at Fjellerup mistede et samlingssted ikke blot for børnene og deres forældre, men også for alle i Fjellerup, idet skolen lagde lokaler til aftenskoleundervisning, folkebibliotek, ældreklub, og skolens lokaler blev benyttet ved såvel kommune- som folketingsvalg. Desuden betød lukningen af skolen, at Fjellerup fik en hel anden status, idet en by uden skole vil blive valgt fra, hvis familier med skolesøgende børn har besluttet, at de vil bo på landet med de kvaliteter, der er forbundet med det. Dette vil så medføre, at byen efterhånden vil blive beboet af ældre mennesker. Økonomisk betød skolelukningen, at ejendomspriserne i Fjellerup faldt, og at der derved åbnedes mulighed for, at andre købere vil søge hertil. Ret færdigvis skal det dog siges, at arbejdspladserne ved Fjellerup Skole er blevet erstattet af arbejdspladser i de nye institutioner, der har overtaget den tidligere skole og lærerboliger.
Strandvejen nr.32
blev bygget i 1962 til Birtha og Carl Johansen og deres store børneflok, 9 i alt. Mens Birtha havde nok at gøre med børnene, kørte Carl i mange år som lastbilchauffør hos vognmand Arvid Lohmann, hvor han især kørte en speciel tømmerlastvogn. Senere gik han i ”voksenlære” som murer hos murermester Tage Mikkelsen i Ørum og blev for øvrigt sammen med en af sine sønner, Jens Ole, udlært murer. Efter Carls bortgang er Birtha blevet boende i huset.
Strandvejen nr. 34
blev i 1962 bygget af og til Else og Eskild Skov, parret, der i 1952 byggede Strandvejen nr.15, Fjellerups mindste hus. Nu byggede de så nr.34, et meget større hus, hvor der var god plads til hele familien. I 1995 blev det købt af VVS-mester Michael Ungstrup, som i en ung alder startede selvstændig forretning og pt. har flere medarbejdere. Michael og hans familie bor nu i nr. 34.
Strandvejen nr.34A
blev bygget i 1975 af Per Sonne. Efter flere forskellige beboere købte uddeler Ivan Robak huset i 1981. Ivan var som tidligere omtalt uddeler i mange år for Fjellerup Brugs. Han bor stadig i huset.
Strandvejen nr.34B blev bygget i haven til nr. 32 af Jens Ole og Carl Johansen, der som omtalt var blevet uddannet som murere nogenlunde samtidig. Jens Ole boede selv i huset den første tid, men da han flyttede fra byen blev huset lejet ud bl.a. til en familie fra Balkan. Siden 1998 har huset været hjem for Asta M. Pedersen .
Strandvejen nr. 36
blev opført af K.T.-invest i 1974 og beboes af Jette og Olaf Jensen. Huset er bygget på grunden, hvor i sin tid det før omtalte Hestehavehus lå. Jette og Olaf har haft den store sorg, at deres 3 drenge gik bort som teenagere pga. muskelsvind.
Strandvejen nr.40
blev bygget i 1960 til Else og Erling Andersen. Erling er søn af Karen og Chresten Andersen, fiskehandler og ejer af Andersens Fiskehandel på Klitvej. I nogle år drev Erling fiskehandel ved at køre rundt og sælge fisk i oplandet. I 1985 rejste Else og Erling imidlertid til Sæby i Nordjylland og huset blev solgt til Gitte og Erling Kusk, Else og Erlings datter og svigersøn. De boede der indtil 1990, hvorefter de flyttede til Grenaa og hus blev overtaget af Stefan Maksten, lærer på ungdomsskolen i Fjellerup. Han ejede huset indtil 2006, hvor han solgte det til VVS-smedesvend Ronni Juhl Pedersen, som stadig bor i huset.
Strandvejen nr. 42
blev opført i 1958 af el-installatør Justesen som filial af hans forretning i Allingåbro. Omkr. 1965 overtog installatør Asmild Sørensen i kort tid forretningen, hvorefter Henning Arnfelt drev forretningen videre frem til 1970. Arnfelt udvidede ved at opføre hele den nordligste del sf bygningen, således at beboelsen blev udvidet kraftigt, samtidig med at der i under etagen blev plads til et stort værksted. Efter Arnfelt blev forretningen købt af Christian Olesen, der førte forretningen videre til 1981. Her blev forretningen overtaget af El- firmaet Søren Jensen, Grenaa, som indsatte Erling Nielsen som montør og bestyrer. Han ledede forretningen frem til 2001, hvor han standsede p.gr.a. alder.En stor del af underetagen blev derefter udlejet til Novasol/Dansommer, der havde til huse der frem til 2013. Hanne og Erling Nielsen bor stadig i huset.
I forbindelse med omtalen af nr. 42 skal det også nævnes, at grunden beliggende nord for el-forretningen i sin tid hørte under Østergaard og blev af hofjægermesterinde Käthe Juul, Meilgaard foræret til Det Danske Spejderkorps, de gule spejdere i Fjellerup. De opførte et mindre klubhus på grunden, men da spejderarbejdet ophørte, blev klubhus og grund solgt til installatør Arnfelt.
Strandvejen nr. 19
ligger skråt overfor den tidligere el-forretning. Det er i dag en moderne villa fra 2006 bygget til Else og Poul Erik Pedersen, der arvede den tidligere ejendom efter Anna Pedersen, Poul Eriks faster. Det første Else og Poul Erik foretog, inden de overhovedet flyttede hertil, vistnok fra Rønde, var at fjerne arvegodset totalt. Anna var datter af Marie og Martinus Pedersen. Hun var den yngste af en stor børneflok på 11. Til ejendommen hørte indtil 1969 arealet, hvor den ældste del af Strandparken er bygget. Desuden blev arealet nord for Fælledvej og langs med Møllebækken tidligere købt af daværende Nørre Djurs Kommune og indrettet til parkeringsplads, men også benyttet til kræmmermarkeder, cirkusforestillinger og meget andet. Nævnes skal det også, at i mange år boede Holger Pedersen, Annas bror, sammen med hende på ejendommen. Om Annas og Holgers far, Martinus Pedersen, fortæller Johannes Aabenhus, at han var cyklende landpostbud med start fra Tranehuse Station. Når det ikke var cykelføre på grund af sne, tog han turen til fods med sin stok i hånden og den store posttaske på ryggen. Det var en lang spadseretur til og fra Tranehuse. Undertiden kunne vejret være hårdt, at Martinus kom i slæde, men så måtte der en kusk med på turen. Det var nok ikke let at være kusk og samtidig postbud. Martinus Pedersen var i sine yngre dage arbejdsmand eller håndlanger, som det hed dengang hos murermester Krogh, Fjellerup. Om vilkårene dengang fortalte Martinus Pedersen, at Krogh havde arbejde på en bygning i Glesborg, hvortil de kørte i hestevogn såvel mester som mandskab. Det skete engang, at Martinus havde sovet lidt for længe, men Krogh ventede ikke på ham trods den lange vej til Glesborg, så Martinus måtte gå til arbejdspladsen ellers var der jo naturligvis ingen dagløn, og det var nødvendigt at få de få kroner, en dagløn kunne blive. Der var ikke råd til en cykel, selv om arbejdsdagen var lang, normalt 12 timer eller ofte mere. Martinus fortalte, at han kun så sine mange børn om søndagen, for de sov, når han tog på arbejde og sov, når han igen kom hjem.
Strandvejen forsætter nu forbi Fælledvej og på højre hånd ligger en del forretninger, der tidligere mest blev udnyttet i sommerhalvåret. Den første bygning er nr.44, ”Kystens Perle”. Den blev indrettet med værelser/ lejligheder omkring 1970 – 1975, bygget af Per Sonne med udendørs svømmepøl og restaurant, der blev kaldt ”Messen”. Ejendommen blev senere indrettet med lejligheder. Restauranten skiftede både bestyrer og navn og blev omdøbt til ”Den Grønne”. Den blev en tid drevet af Tove Andersen og Niels Bilde og efterfølgende af Tove Andersen, idet Niels Bilde rejste fra egnen. I dag er restauranten nedlagt og hele bygningen omdannet til ejerlejligheder.
På modsatte side af vejen ligger Strandvejen nr. 23, bygget til Gretha og Per Friis i 1975 og foruden beboelse også indrettet som frisørsalon, som Gretha drev i mange år. Per er uddannet el-installatør og har arbejdet i mange år bla. på vitaminfabrikken BASF i Grenaa.
Strandvejen nr.27
opført i 1935 og indrettet til sommerpensionat af savværksejer, Rasmus Madsen, tidligere købmand i Tranehuse før igen uddeler i Fjellerup Brugsforening, der dengang lå i Fjellerup Bygade. Sommerpensionatet, kaldet ”Klithuset”, blev drevet af hans datter, Mary Hansen. Hun havde det kun nogle få år, så rejste de fra egnen og ejendommen blev solgt til Gerda og Aage Nielsen, som drev pensionatet nogle år, men solgte huset til Sofie Juul og rejste til Ørsted.
Efter hendes død blev pensionatet overtaget af hendes sønner, Henning og Per, men efter en tid at have boet sammen rejste Henning herfra og Per blev alene i huset og det er han stadigvæk.
Strandvejen nr. 46A samt nr. 46B
blev bygget af Jens Kjærgaard i 1965. Nr. 46A blev indrettet som kro under navnet ”Strandkroen”. Bygningen blev købt af Lisbeth og Erling Skovbølling og blev i mange år drevet som sådan med mange forskellige forpagtere. Bygningen ejes i dag af Mogens Pedersen, Langå, også ejer af minigolfbanen og spisestedet ”Golfen” på Fælledvej. I dag drives forretningen som cafe og værtshus under navnet ”Cafe Værs’go”.
Nr. 46B, bygget 1965, er indrettet som kømandsforretning og beboelse. Også denne bygning blev købt af Lisbeth og Erling Skovbølling , som drev forretningen en del år, indtil de i 1988 flyttede til Strandparken. Købmandsforretningen blev dog drevet videre indtil omkring 2000, hvor der i 2005 blev indrettet ejendomshandel, der drives af Realmæglerne.
Nu går Strandvejen forbi vejen ind til sommerhusområdet ”Lunden”, der for rigtig mange år siden hørte til Fjellerup Skole. Arealet lå hen som eng og på grund af sit tidligere ejerforhold blev ved med at hedde ”Degneengen”, indtil området blev udstykket og bebygget med sommerhuse.
Strandvejen nr. 48
blev bygget omkring 1960 som slagterforretning, mest med salg til sommerhusbeboere. Det var slagtermester Aksel Skiffard, Stenvad, der startede forretningen. Han afhændede forretningen til slagtermester Peter Mygind, Ørum, som ret hurtigt solgte til slagtermester Ib Bertelsen, Fjellerup, der var den sidste, der drev slagterforretningen. Den blev solgt til Inge og Thorbjørn Knudsen, der indrettede bygningen til grillbar med navnet” Den Toppede Høne”. Inge og Thorbjørn drev grillbaren fra 1972 til 1975, hvor de solgte den til Per Sonne. Han ændrede atter bygningen og indrettede den til værtshus ”Hyttefadet”. Efter nogle år solgte han imidlertid både ”Hyttefadet” og ”Kystens Perle”, flyttede til Ebeltoft, hvor han startede et fiskerøgeri. I dag tjener nr. 48 som beboelse for Erik Røder.
Længere mod havet ligger restaurant ”Bækkelund”. Tidligere hørte campingpladsen på modsatte side af Strandvejen med samme navn sammen med restauranten. Den blev de første år indrettet i et ret stort sommerhus ved navn ”Gimle”. Det blev solgt til Marie Møller fra Randers, der startede med en mindre kiosk i bygningen, udvidede den senere til cafeteria. Der blev ligeledes anlagt en minigolfbane ved cafeteriet. Marie Møller solgte imidlertid efter en del år både campingplads og cafeteria.
Flere gange er ejendommen herefter blevet handlet med, nye udvidelser er foretaget. ”Bækkelund” blev igen udvidet med større kiosk, større cafeteria/restaurant, indtil bygningen en augustdag midt i 1980’erne brændte ned til grunden. Restauranten blev hurtigt genopført i moderne stil og udvidet betydeligt, golfbanen blev nedlagt for at give mere udenomsplads. ”Bækkelund” har i årenes løb haft mange forskellige ejere, der har drevet forretningen mere eller mindre godt. I dag ligger den tidligere så flotte bygning hen i en meget forfalden tilstand, og der har ikke været drevet restaurant i flere år.
I forbindelse med opførelsen af den nye restaurant blev campingpladsen skilt fra og fik en stor renovering; der blev bygget en kontor-, kiosk- og toiletbygning og selve campingpladsen blev udvidet op mod nr. 48. Også her er der sket store forandringer, idet campingpladsen blev nedlagt i 2008 og arealet udstykket til sommerhusgrunde. På grund af de seneste års finanskrise kniber det tilsyneladende med at få grundene solgt ligesom toiletbygningen har været til salg meget længe.
Her slutter fortællingen om Strandvejen , idet der langs resten af vejen ned til havet er bygget sommerhuse, som det vil føre alt for vidt at skulle omtale.
Fjellerup i januar 2015 skrevet af Leif Hyllested.